
Fysikopgave
Hvorfor laver du en fysikopgave?
- I løbet af fysikundervisningen skal du løse opgaver, der omhandler fysiske problemstillinger. Disse opgaver bruges dels til at hjælpe dig til en øget forståelse af den gennemgående teori og dels til at teste samme.
- På A-niveau bruges opgaverne også som træning til skriftlig eksamen.
Hvem skriver du til?
Dit arbejde har to modtagere: læreren og dig selv. Du skal mindst skrive så meget, at du selv kan vende tilbage til din besvarelse og forstå, hvad du har lavet, samt bruge det i en anden (lignende) sammenhæng. Ved at skrive på den måde, kan læreren uden problemer vurdere, om din tilegnelse og forståelse af stoffet er tilstrækkelig.
Hvordan skriver du en fysikopgave?
Det er vigtigt, at du i dit arbejde altid medtager følgende:
1: Hvad skal jeg finde?
2: Hvilke fakta kender jeg?
3: Hvilke formler bruger jeg – og hvorfor?
4: Hvilket resultat får jeg?
ad 1+2: Du skal ikke gengive opgaven ordret, men omformulere den, så det bliver tydeligt, hvad du forventes at finde frem til samt hvilke oplysninger, du har at gå ud fra.
ad 3: Angiv de fysiske sammenhænge, du gør brug af (love) og begrund, hvorfor de kan benyttes. Brug fysiske begreber og symboler og undgå at skrive lange formuleringer i hverdagssprog.
ad 4: Når du er kommet frem til dit facit, skal du analysere og diskutere det i relation til den stillede opgave, dvs. du skal overveje fornuften i dit svar.
Hvordan bedømmes en fysikopgave?
Din besvarelse bedømmes ud fra flere kriterier: fysisk sprogbrug og forståelse i den forklarende tekst, forståelse af metoden, brug af symboler, brug af fornuftige enheder efter alle talværdier (også i mellemregninger), matematisk korrekthed i udregningen og korrektheden af resultatet.
Her kan du læse et eksempel på opgave fra eksamenssæt
(Fysik A studentereksamen, 28. Maj 2010)

Fysikrapport
Hvorfor laver du en fysikrapport?
Formålet med at lave en fysikrapport er, at du på en kort og præcis måde skal beskrive, analysere og vurdere resultaterne af et forsøg/undersøgelse, som du har foretaget.
Du skal rapportere, hvad du har lavet – ikke skrive af fra en “kogebog”.
Hvem skriver du til?
Du skriver til en person, som er på det samme eller et højere fagligt niveau end dig selv. Det vil sige, at du skal benytte dig af et kort og præcist fagligt sprog og inddrage fagudtryk, hvor det er relevant.
Rapporten skal desuden være brugbar og informativ for dig selv (så du kan drage nytte af den til eksamen).
Hvordan laver du en fysikrapport?
En fysikrapport skal altid skrives individuelt og selvstændigt, medmindre der fra lærerens side er ønsket en grupperapport.
En rapport er opbygget med en række tydeligt adskilte afsnit.
Afsnittene skal komme i en logisk rækkefølge, hvor der ikke bliver refereret fremad i rapporten.
I det følgende kan du se en rækkefølge disse afsnit kan være i, og en redegørelse for indholdet i de enkelte afsnit.
Husk altid at lave en klar og tydelige overgang mellem de enkelte afsnit v. h. a. overskrifter.
Se her, hvordan du bygger din rapport op
Forside
Forsiden skal indeholde: Navn, klasse, hold, dato, samarbejdspartnere
Formål
Hvad vil du undersøge/vise med forsøget?
Teori
Hvad ved du på forhånd, som du kan bruge som basis for din argumentation og/eller dine
beregninger? Alt relevant teori (teori som bliver brugt i rapporten) skal være beskrevet her.
Med teori menes der formler, sammenhænge og fagudtryk.
Hypotese
Hypotese betyder antagelse om, hvad der vil ske.
Hypotesen er altså det forventede resultat af forsøget.
Det er ikke i alle forsøg der behøves at være en hypotese, f.eks. skal der ikke være en hypotese for at eftervise en tabelværdi.
Apparaturer og materialer
En liste over alt du brugte til din undersøgelse, gerne på punktform.
(Læg mærke til, hvordan apparatur staves!)
Opstilling
Tegn eller tag billede af apparaturet i den eller de opstilling(er), der har været anvendt.
Skriv hvad de enkelte ting på figuren/billedet er.
Fremgangsmåde / forsøgets gang
Beskriv præcist, hvordan dit forsøg blev lavet, og ikke hvordan forsøget generelt skal laves.
Data/resultater
Angiv alle dine iagttagelser og/eller målte værdier (tal og enhed), på en klar og overskuelig måde.
Her er det ofte praktisk at anvende skemaer/tabeller.
Databehandling
Beregninger – herunder grafer
Teorien anvendes til at beregne det ønskede.
Hvis der er mange ens udregninger, gives blot ét eksempel på beregningsmetoden (husk enheder også i mellemregningerne) og de resterende resultater vises i tabeller / skemaer.
Grafer skal kommenteres, og der skal være tydelige angivelser af de målte størrelser og deres enheder på begge akser.
Sammenlignes med tabelværdier e.l., skal angives med tydelige kilder, og de relative afvigelser beregnes (Procentvis afvigelse = [måling – tabelværdi]/tabelværdi * 100% ) og kommenteres.
Diskussion
Diskutere, hvad dine iagttagelser og beregninger viser.
Fremhæv de vigtigste resultater.
Er din hypotese bekræftet eller afkræftet?
Desuden bør metoden vurderes – fx med forslag til forbedringer.
Fejlkilder
Her angives de vigtigste ting, der kan have haft indflydelse på forsøget. Det er derfor også en
kort vejledning i, hvad man skal være omhyggelig med.
Husk, at der er altid kilder til fejl – også selvom forsøget er gået godt.
Hvis en fejlkilde ikke kan have ændret på resultatet skal den ikke nævnes (hellere få relevante end mange fantasifulde).
I hvilken retning trækker fejlkilderne dine resultater?
Usikkerheder – hvor sikre er dine målinger? Er der målinger/aflæsninger der svinger meget?
Konklusion
Et kort resume af hele rapporten med formål, princip i udførelsen af forsøget og resultater.
Her må ikke være beregninger; men resultaterne skal angives igen og vurderes med inddragelse af relevante fejlkilder.
Sørg for at sammenligne med punkt 1: Er alle formål opfyldt?
Der må ikke stå noget i konklusion, der ikke har været nævnt i rapportens øvrige afsnit.
(Læg også mærke til, hvordan konklusion staves!)
Litteraturliste
Angiv, hvilke bøger, tidsskrifter eller andre kilder du har anvendt i udarbejdelsen af rapporten.
Se under formalia, hvordan den korrekt laves.
Hvordan bedømmes en fysikrapport:
Din lærer vurderer kvaliteten af din rapport ud fra følgende kriterier:
a) Rapporten skal indeholde alle de afsnit, som er anført ovenfor.
b) Indholdet skal være kortfattet og præcist, men samtidig dækkende.
c) Alle resultater skal være med, og de skal analyseres og vurderes på et godt fagligt niveau.
d) Alle ekstra spørgsmål skal være besvaret.
e) Der skal være en konklusion, som har dækning i resultaterne.
f) Der skal laves en dækkende vurdering af de fejlkilder og usikkerheder som er relevante for forsøget.

Journalrapport
Hvorfor laver du en journalrapport?
Formålet med at lave en journalrapport er, at du på en kort og præcis måde skal beskrive, analysere og vurdere resultaterne af et forsøg/undersøgelse, som du har foretaget.
Du skal noter, hvad du har lavet – ikke skrive af fra en “kogebog”.
Hvem skriver du til?
Du skriver til en person, som er på det samme eller et højere fagligt niveau end dig selv. Det vil sige, at du skal benytte dig af et kort og præcist fagligt sprog og inddrage fagudtryk, hvor det er relevant.
Journalen skal desuden være brugbar og informativ for dig selv (så du kan drage nytte af den til eksamen).
Det er også din journal du skal tage udgangspunkt i når du skriver en fysikrapport.
Hvordan laver du en fysikjournal?
En journal er opbygget ligesom en rapport efter en fast disposition med en række afsnit.
I det følgende kan du se den rækkefølge disse afsnit skal være i, og en redegørelse for indholdet i de enkelte afsnit.
Husk altid at lave en klar og tydelige overgang mellem de enkelte afsnit v. h. a. overskrifter.
Se her, hvordan du bygger din journal op
Forside
Forsiden skal indeholde: Navn, klasse, hold, dato, samarbejdspartnere
Formål
Hvad vil du undersøge/vise med forsøget?
Teori
Hvad ved du på forhånd, som du kan bruge som basis for din argumentation og/eller dine
beregninger? Alt relevant teori (teori som bliver brugt i rapporten) skal være beskrevet her.
Med teori menes der formler, sammenhænge og fagudtryk.
Hypotese
Hypotese betyder antagelse om, hvad der vil ske.
Hypotesen er altså det forventede resultat af forsøget.
Det er ikke i alle forsøg der behøves at være en hypotese, f.eks. skal der ikke være en hypotese for at eftervise en tabelværdi.
Apparaturer og materialer
En liste over alt du brugte til din undersøgelse, gerne på punktform.
(Læg mærke til, hvordan apparatur staves!)
Opstilling
Tegn eller tag billede af apparaturet i den eller de opstilling(er), der har været anvendt.
Skriv hvad de enkelte ting på figuren/billedet er.
Fremgangsmåde / forsøgets gang
Beskriv præcist, hvordan dit forsøg blev lavet, og ikke hvordan forsøget generelt skal laves.
Data/resultater
Angiv alle dine iagttagelser og/eller målte værdier (tal og enhed), på en klar og overskuelig måde.
Her er det ofte praktisk at anvende skemaer/tabeller.
Databehandling
Beregninger – herunder grafer
Teorien anvendes til at beregne det ønskede.
Hvis der er mange ens udregninger, gives blot ét eksempel på beregningsmetoden (husk enheder også i mellemregningerne) og de resterende resultater vises i tabeller / skemaer.
Grafer skal kommenteres, og der skal være tydelige angivelser af de målte størrelser og deres enheder på begge akser.
Sammenlignes med tabelværdier e.l., skal angives med tydelige kilder, og de relative afvigelser beregnes (Procentvis afvigelse = [måling – tabelværdi]/tabelværdi * 100% ) og kommenteres.
Diskussion
Diskutere, hvad dine iagttagelser og beregninger viser.
Fremhæv de vigtigste resultater.
Er din hypotese bekræftet eller afkræftet?
Desuden bør metoden vurderes – fx med forslag til forbedringer.
Fejlkilder
Her angives de vigtigste ting, der kan have haft indflydelse på forsøget. Det er derfor også en
kort vejledning i, hvad man skal være omhyggelig med.
Husk, at der er altid kilder til fejl – også selvom forsøget er gået godt.
Hvis en fejlkilde ikke kan have ændret på resultatet skal den ikke nævnes (hellere få relevante end mange fantasifulde).
I hvilken retning trækker fejlkilderne dine resultater?
Usikkerheder – hvor sikre er dine målinger? Er der målinger/aflæsninger der svinger meget?

Fysik i SRP
Hvordan skriver du en SRP i fysik?
Start med at sætte dig ind i stoffet i så god tid som muligt. Udnyt din vejledning og få hjælp til at få struktur på stoffet.
Når du skal skrive SRP’en, skal du bygge opgaven op, som du kender fra mange andre fag. Der skal være en indledning først og en konklusion til sidst. Krav til opgavens øvrige opbygning varierer efter hvilket andet fag, der er involveret.
Nogle afsnit i din SRP vil naturligt høre hjemme i et af de to fag, mens andre afsnit (og altid indledningen og konklusionen) vil være tværfaglige og trække på begreber og viden fra begge fag.
Her følger nogle mere konkrete tips til udarbejdelsen af fysikafsnittet i din SRP:
Udvælgelsen og struktureringen af stoffet.
Læs opgaveformuleringen nøje og sørg for, at du husker det hele.
Det er ikke sikkert at de stillede delspørgsmål skal besvares i rækkefølge, og det er ikke sikkert at du skal tage alt det med i et delspørgsmål, som du har arbejdet med, og forstået, hvis det betyder at opgaven bliver for lang, eller at andre punkter skal behandles for overfladisk.
Lav en foreløbig disposition, hvor du sætter nogle sider af til hvert underpunkt for at se om det går op. Angivne sidetal bør overholdes, men vi tæller ikke linjer og tegn i fysik.
I øvrigt skal opgaven skrives som din egen sammenhængende fremstilling, ikke som
”Jeg skal …”.
God sammenhæng i opgaven viser, at du har god forståelse af dit emne.
Eksperimenter, data og kommentering
Det er ikke et krav, at du inddrager eksperimenter i din SRP i fysik, men det kan ofte være en fordel. Snak med din vejleder om dette.
Hvis du inddrager eksperimenter, så sørg for at skrive opgaven i sammenhængende tekst, dvs. udformningen er anderledes end en sædvanlig fysik rapport. Du kan evt. vedlægge et bilag med forsøgsbeskrivelsen i detaljeret punktform. Men beskriv selve forsøgsgangen i en kortfattet og flydende tekst i selve opgaven.
Når du omtaler eksperimentelle data, er det en god ide at lægge vægt på talbehandling, apparaturets betydning for vurdering af antal betydende cifre, reproducerbarhed etc. Eksperimentelle data kan hensigtsmæssigt være opstillet i tabeller, og såfremt de forekommer i et bilag, skal det tydeligt fremgå af teksten, hvilket bilag som nu omtales. Det er vigtigt at vise forståelse i behandlingen af de eksperimentelle data. Der skal omhyggeligt gøres rede for beregninger og for tolkninger af grafer og andre data. Det er tillige vigtigt at understrege, at den afsluttende konklusion skal være en faglig sammenfatning og vurdering af de opnåede resultater. Der er nemlig en udbredt tendens til at give udtryk for følelsesladende holdninger og personlige udbyttevurderinger, som er løsrevet fra den faglige del af opgavebesvarelsen.
Figurer, tabeller, grafer og beregninger
Du bør anbringe figurer, tabeller, grafer og beregninger, der illustrerer væsentlige pointer og resultater, i den egentlige tekst. Dette gør læsningen mere sammenhængende. Du kan evt. indsætte en mindre version af figuren i den egentlige tekst og henvise til en stor version i et bilag. Din opgave kan derfor godt fylde flere sider end angivet, fordi du indsætter figurer, tabeller, grafer og beregninger der, hvor de hører til. Men husk at vurdere, om du opfylder kravet til sidetallet i den egentlige tekst.
Fagsprog
Sørg for at bruge de korrekte fagudtryk. Det er vigtigt, at du har styr på betegnelser og enheder, og at disse ikke blandes. Man kan f.eks. tilføre energi til et system, man tilfører ikke joule.
Husk altid enheder på dine data, beregninger, grafer og resultater.