Skriftlige opgaver i bioteknologi
Læs her om de forskellige skriveopgaver, du møder i bioteknologi.
Bioteknologijournal
Hvorfor laver du en bioteknologijournal?
For senere at kunne repetere forsøgsresultater og for at få træning i skriftlig fremstilling skal alle forsøg beskrives og kommenteres. Det sker ved, at der under forsøgenes udførelse skrives en såkaldt laboratoriejournal, der skal indeholde præcise notater om forsøgets gang og måleresultater i overskuelige skemaer. Laboratoriejournalen skrives sideløbende med at forsøget udføres og færdiggøres umiddelbart efter forsøgets afslutning.
Hvem skriver du til?
Du laver en bioteknologijournal til dig selv, så du senere (når forsøget måske er langt væk i hukommelsen) kan genopfriske forsøget fx i forbindelse med eksamen.
Hvordan laver du en bioteknologijournal?
Følgende retningslinjer bør følges, når journalen skrives:
- Journalerne skal opbevares til senere brug, så brug en bestemt mappe til opbevaring af dem. Ofte udleveres der fortrykte ark til brug ved journalskrivningen.
- Skriv alle relevante oplysninger og observationer ned under forsøgets udførelse. Tegn, tag billeder og notér hellere for meget end for lidt. Stol ikke på hukommelsen.
- Måleresultaterne nedskrives bedst i tabelform. Tabellen kan laves hjemme i forvejen, hvis øvelsesvejledningen er givet på forhånd. Ofte kan tabellen udvides med talkolonner, som beregnes ud fra de aflæste. Sæt derfor plads af til et tilstrækkeligt antal kolonner med det samme.
- Husk at få enhedsangivelser med overalt.
- Benyt et passende antal cifre. Hvis en måling har givet “21,0”, er det ikke korrekt at notere “21” i journalen. I bioteknologiundervisningen aflæses og angives størrelser oftest med 3 betydende cifre. Hvis det første ciffer er et 1-tal, kan man dog medtage 4 cifre.
Hvordan bedømmes en bioteknologijournal?
En biologijournal er mest til dig selv til, hvis du skal have genopfrisket forsøget igen (f.eks. til eksamen) – så ingen ud over dig selv skal altså bedømme din journal. Nogle gange kan du dog komme ud for, at du skal aflevere en bioteknologijournal til din bioteknologilærer, som så bedømmer om du har opfyldt ovenstående kriterier godt nok.
Bioteknologirapport
Hvorfor laver du en bioteknologirapport?
Formålet med at lave en bioteknologirapport er, at man på en kort og præcis måde skal beskrive, analysere og vurdere resultaterne af et forsøg/undersøgelse, som man har gennemført enten i laboratoriet eller i naturen.
Hvem skriver du til?
Du skriver til en person, som er på det samme eller et højere fagligt niveau end dig selv. Det vil sige, at du skal benytte dig af et kort og præcist fagligt sprog og inddrage fagudtryk, hvor det er relevant.
Hvordan laver du en bioteknologirapport?
En rapport er opbygget efter en fast disposition med en række afsnit. I det følgende kan du se den rækkefølge disse afsnit skal være i, og en redegørelse for indholdet i de enkelte afsnit. Husk altid at lave tydelige overgange mellem de enkelte afsnit v. h. a. overskrifter.
Indhold i din rapport
Forside
Forsiden eller øverst på første side skrives dit navn og klasse/holdbetegnelse samt afleveringstidspunkt
Overskrift
Herefter kommeroverskriften/titlen på rapporten. Titlen skal være kort og præcis og henvise til et bestemt forsøg, fx: ”Antibiotikaresistens hos bakterier”).
Formål
Her skrives hvad eksperimentet/iagttagelsen skal belyse. Hvis der er flere delforsøg, kan formålene deles op i punkter. Formulér kort formålet eller formålene med forsøget.
Teori
Her gennemgås den relevante teori, der ligger til grund for at forstå baggrunden for forsøget. Relevante fagudtryk og bioteknologiske sammenhænge forklares og formuleres. De teoretiske betragtninger kan ofte lægge op til en efterfølgende hypotese. Afsnittet kan evt. undlades, idet der kan henvises til sider i lærebogen. Aftales med din lærer.
Hypotese
Hypotese betyder antagelse om, hvad der vil ske. Hypotesen er altså det forventede resultat af forsøget. Skriv det som en påstand, der kan testes (fx: Vi forventer at bakterierne er resistente overfor nogle af de anvendte antibiotika). I nogle forsøg er en hypotese ikke mulig at lave, så må du springe den over.
Materialer
Her skrives en liste over alle de anvendte materialer.
Metode
Her beskrives, hvordan du har udført forsøget. Afsnittet skal være så omhyggeligt lavet, så enhver på dit faglige niveau kan udføre forsøget lige som du gjorde. Under metode er det en god idé at tegne. Det kan spare mange ord. Man kan også lave en punktopdelt oversigt. Husk at skrive, hvad der blev gjort anderledes end øvelsesvejledningen foreslog. Materiale- og metodeafsnittet kan sammenlignes med en kogebogsopskrift. Først ses, hvilke ingredienser, der indgår i retten og bagefter gennemgås, hvordan de skal blandes sammen og behandles.
Resultater
Resultaterne fra dit forsøg opstilles på en klar og overskuelig måde: Fx resultatkolonner, søjlediagrammer, kurver, lagkager eller tegninger. Beskriv også resultaterne med ord, men uden at gøre forsøg på at forklare dem.
Databehandling
I dette afsnit udføres beregninger, laves grafer og lignende. Husk at kommentere og forklare, mens I viser hvordan der skal beregnes. Grafer skal også kommenteres og forklares. Hvis samme type beregning går igen flere gange, kan man nøjes med at vise et eksempel og give resten af resultaterne i fx et skema.
Diskussion
Som overskriften på afsnittet siger, skal der her diskuteres, hvorfor resultaterne er som de er? Angiv forskellige årsager. Sammenhold med de forventede resultater (hypotesen). Er der forskel? Hvorfor? Hvorfor ikke? Dette afsnit er et af de mere interessante, fordi forfatteren her skal demonstrere sin tankevirksomhed. Hvis der er en vejledning, vil der ofte være et antal diskussionspunkter, som skal besvares. Diskussionen består altså i at give en fyldig besvarelse af disse punkter, som altså ikke skal besvares med ”ja” eller ”nej”, ”100%” eller lignende. Der skal gives en samlet argumentation med udgangspunkt i diskussionspunkterne. Diskussionsafsnittet er som regel det længste afsnit i en rapport, specielt hvis resultaterne er forbavsende. Brug bløde formuleringer såsom: Resultaterne kan tyde på; det antages, at. Husk at bruge relevante teoretiske termer og ord i din diskussion. Det er i din diskussion, at du diskuterer dig frem til den/de endelige konklusioner.
Fejlkilder/usikkerheder
Fejlkilder er fejl, der er eller kunne være begået. Det handler om faktorer eller forsøgsomstændigheder, som vil påvirke resultaterne i en bestemt retning. F.eks. ombyttede glas, skrevet forkert på etiketterne, slukket lys, hvor det skulle have været tændt osv. Ved usikkerhed tænkes der på måleresultaternes nøjagtighed. P.g.a. metoden eller de brugte apparaters konstruktion, kan resultaterne være behæftet med usikkerhed. Nedenstående eksempel illustrerer forskellen imellem usikkerheder og fejlkilder:
Forstil dig et gammeldags ur med to visere og Intet andet. Læreren spørger, hvad klokken uret? Tre elever svarer henholdsvis: 10.16, 10.17, 10.18. Alle har ret. Tiden kan ikke afgøres mere præcist, fordi uret er behæftet med usikkerhed. Et digitalur ville derimod kunne angive tiden med mindre usikkerhed f.eks. 10.17.53. Kan vi nu være helt sikre på, at klokken faktisk er 10.17.53? Nej, for nu kommer fejlkilderne. Digitaluret kan være stillet forkert i forhold til den sande tid. Uret kan gå forkert, batteriet være tømt eller aflæseren kan have set/sagt forkert.
Konklusion
Her skal du be- eller afkræfte din(e) hypotese(r). Hvis der er overensstemmelse, kan du bekræfte hypotesen, hvis ikke, må du afkræfte hypotesen. Skriv så i en sætning, hvad det er du be- eller afkræfter. Konklusionen hænger oftest sammen med forsøgets formål.
Litteraturliste
Angiv, hvilke bøger, tidsskrifter eller andre kilder du har anvendt i udarbejdelsen af rapporten. Se, hvordan du laver henvisninger under formalia.
Afslut med dato og underskrift.
Hvordan bedømmes en bioteknologirapport
Din lærer vurderer kvaliteten af din rapport ud fra følgende kriterier:
- Rapporten skal indeholde alle de afsnit, som er anført ovenfor.
- Indholdet skal være kortfattet og præcist, men samtidig dækkende.
- Alle resultater skal være med, og de skal analyseres og vurderes på et godt fagligt niveau.
- Der skal være en konklusion, som har dækning i resultaterne.
- Der skal laves en dækkende vurdering af de fejlkilder og usikkerheder som er relevante for forsøget.
Metode i bioteknologi
Metoden i bioteknologi er den samme som metoden i biologi. Den kan du læse om her: Metode i biologi.
Skriftlig eksamen i bioteknologi
Eksempler på ofte forekommende faglige områder og opgavetyper:
- Angivelse af reaktionstype
- Angivelse af enzymtype
- Angivelse af funktionelle grupper og stofklasser
- Angivelse af oxidationstal
- Angivelse af isomeritype
- Mængdeberegning
- pH-beregninger og anvendelse af bjerrumdiagram
- Opskrivning og analyse af ligevægtsudtryk
- Redegørelse for intermolekylære bindinger
- Redegørelse for immunologiske metoder
- Redegørelse for påvirkninger af hormonelle og neurologiske systemer
- Eftervisning af Michaelis-Menten kinetik og bestemmelse af KM og vmax
- Eftervisning af Lambert Beers lov og anvendelse af regression til bestemmelse af koncentration
- Konstruktion og anvendelse af alignments
- Analyse af proteinstruktur
- Analyse af vækstkurver
- Analyse af stamtræer
- Forklaring af DNA-teknikker
- Diskussion af vækstfaktorer
- Diskussion af arters samspil og deres omgivende miljø
- Diskussion af forsøgsdesign og fejlkilder
- Diskussion og vurdering af bioteknologiske metoders anvendelighed
Typeord i bioteknologi
Typeord
Afbild
Der skal udarbejdes en graf, som tydeligt besvarer det, der spørges efter.
Ved grafer er der krav om aksetitler med størrelser (eventuelt angivet med symbol) og med enhed. Grafen kan
ikke stå alene. Der skal gives en kortere, men præcis omtale af, hvad grafen viser. Ved regression forventes
såvel synlige datapunkter som regressionslinje i afbildningen. Synlige datapunkter er undtaget ved så store
datamængder, at det ikke er muligt at se disse. Eventuel funktionsudtryk angives med enhed og korrekt antal
betydende cifre.
Analysér
En grundig og systematisk behandling af data, figurer, spektre og/eller oplysninger i opgaven. Analysen tager
udgangspunkt i en beskrivelse, men skal også indeholde en forklaring på årsagssammenhænge. Analysen
afsluttes med en opsummering.
Afstem
Omfanget af en medfølgende tekst, som beskriver fremgangsmåden ved afstemningen, vil afhænge af
reaktionstypen. Ved helt simple afstemninger, hvor der kun afstemmes med koefficienter, kan en
medfølgende tekst undlades.
Angiv
Et kort præcist svar med brug af relevant fagsprog. Hvis der er krav om en begrundelse, vil der blive bedt om
dette eksplicit.
Argumentér
På baggrund af givne informationer skal der fremføres en faglig begrundelse for en beskrevet problemstilling
eller en iagttagelse i forbindelse med et eksperiment. Der kan være tale om at inddrage bioteknologisk
baggrundsviden fra forskellige dele af bioteknologien og at benytte såvel kvalitative som kvantitative forhold i
argumentationen. Besvarelsen skal uddybes, således at de faglige overvejelser bag svaret tydeligt fremgår.
Beregn
Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst,
delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar.
Der skal afsluttes med en tekst, der kort omtaler, hvad der er beregnet og hvilket resultat, som blev opnået.
Der vil blive lagt vægt på, om både enheder og talstørrelser er fornuftigt angivet, f.eks. i form af antal
betydende cifre.
Beskriv
Der skal gives en uddybende beskrivelse af det, der bedes om, ud fra materialet i opgaveteksten. Materialet
kan f.eks. være en figur, oplysninger i opgaven eller en film. Beskrivelsen skal inddrage relevant teori og
fagbegreber, samt f.eks. de konkrete resultater og oplysninger, der er i opgaven.
Bestem
Besvarelsen kan typisk indeholde en kombination af aflæsning på en graf eller et spektrum kombineret med
beregning eller analyse. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er bestemt.
Der vil blive lagt vægt på, om både enheder og talstørrelser er fornuftigt angivet, f.eks. i form af antal
betydende cifre.
Disktuer
I svaret forholder man sig til en problemstilling ved at anvende faglig viden. Det kan f.eks. være ved at
fremdrage fordele og ulemper. Inddrag forskellige betragtninger f.eks. bioteknologiske, miljømæssige eller
medicinske. Afslut med en konklusion, hvis det er muligt.
Forslå/giv forslag til
Et eller få udvalgte forslag er normalt tilstrækkelige. Forslag skal fagligt begrundes i en kort tekst.
Forklar
Besvarelsen skal bygge på bioteknologisk viden og forståelse. Anvend relevant teori og fagbegreber på de
konkrete resultater, figurer eller oplysninger i opgaven.
Færdiggør
Der præsenteres et ufuldstændigt materiale, som skal afsluttes ved brug af bioteknologiske begreber og
lignende. Ved besvarelsen forventes angivet de manglende kemiske forbindelser med strukturformler. Der skal
ikke kun benyttes molekylformler, bortset fra ved meget simple forbindelser.
Konstruer
Kan bruges i sammenhæng med alignments.
Opskriv
En kortfattet opskrivning af f.eks. et kemisk begreb, kemisk struktur eller reaktionsskema, som ikke behøver at
blive ledsaget af en uddybende tekst.
Opstil
På baggrund af iagttagelser og/eller tekst anføres en bioteknologisk fagligt begrundet hypotese.
Redegør/ gør rede for
En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en bioteknologisk problemstilling fra
forskellige dele af bioteknologien.
Vis
En påstand fremsættes. Der skal fremlægges passende bioteknologisk dokumentation, som viser, at påstanden
er korrekt. Dokumentationen kan f.eks. inddrage beregninger, fremstilling af grafer, regression og tegning af
strukturer, men det er væsentligt, at dokumentationen knyttes sammen af en tekst, som efterviser påstanden.
Vurder
På baggrund af bioteknologisk viden og eventuelt en analyse af eksperimentelle resultater foretages en
afvejning af forskellige muligheder eller synspunkter i forhold til en bioteknologisk relevant problemstilling.
Der afsluttes med en konklusion.