Skriftlige opgaver i kemi
Læs her om de forskellige skriveopgaver, du møder i kemi.
Kemi
Den skriftlige dimension i kemi er vigtig for både den teoretiske og den eksperimentelle del af faget.
I forbindelse med den teoretiske behandling af kemiske emner laver du f.eks. noter til stoffet, løser opgaver og fremstiller Power Point Præsentationer.
I den eksperimentelle del af faget udfører du eller din kemilærer kemiforsøg, som du efterfølgende skal lave journaler og/eller rapporter over.
Kort sagt understøtter den skriftlige del af kemi din indlæring af det kemiske fagsprog og forståelsen af kemiske sammenhænge.
Kemijournal
Hvorfor laver du en kemi-journal?
For senere at kunne repetere forsøgsresultater og for at få træning i skriftlig fremstilling skal alle forsøg beskrives og kommenteres. Det sker ved, at der under forsøgenes udførelse skrives en såkaldt laboratoriejournal, der skal indeholde præcise notater om forsøgets gang og måleresultater i overskuelige skemaer. Laboratoriejournalen skrives sideløbende med at forsøget udføres og færdiggøres umiddelbart efter forsøgets afslutning.
Hvem skriver du til?
Du laver en kemi-journal til dig selv, så du senere (når forsøget måske er langt væk i hukommelsen) kan lave en rapport over et kemiforsøg. Det kan også være at du skal aflevere din journal til din lærer, som vil se den igennem for at sikre, at du har forstået forsøget. Her vil din kemilærer tydeligt have gjort det klart for dig, hvis din journal skal afleveres.
Hvordan skriver du en kemi-journal?
Følgende regler bør følges, når journalen skrives:
- Journalerne skal opbevares til senere brug, så brug en bestemt mappe til opbevaring af dem. Ofte udleveres der fortrykte ark eller øvelsesvejledninger til brug ved journalskrivningen.
- Skriv alle relevante oplysninger og observationer ned under forsøgets udførelse. Tegn og notér hellere for meget end for lidt. Stol ikke på hukommelsen.
- Måleresultaterne nedskrives bedst i tabelform. Tabellen kan laves hjemme i forvejen, hvis øvelsesvejledningen er givet på forhånd. Ofte kan tabellen udvides med talkolonner, som beregnes ud fra de aflæste. Sæt derfor plads af til et tilstrækkeligt antal kolonner med det samme.
- Husk at få enhedsangivelser med overalt.
- Benyt et passende antal cifre. Hvis en måling har givet “21,0”, er det ikke korrekt at notere “21” i journalen. I kemiundervisningen aflæses og angives størrelser oftest med 3 betydende cifre. Hvis det første ciffer er et 1-tal, kan man dog medtage 4 cifre.
Hvordan bedømmes en kemi-journal?
En kemi-journal er mest til dig selv til, hvis du skal have genopfrisket forsøget igen (f.eks. til eksamen) – så ingen ud over dig selv skal altså bedømme din journal. Nogle gange kan du dog som sagt komme ud for, at du skal aflevere en kemi-journal til din kemilærer, som så bedømmer om du har opfyldt ovenstående kriterier godt nok.
Kemirapport
Hvorfor laver du en kemirapport?
I mange tilfælde er der krav om, at der skal afleveres en rapport over et udført kemiforsøg. Laboratoriejournalen danner da grundlaget for udarbejdelsen af denne rapport. Du laver en kemirapport for at få koblet teori med praksis, samt få din kemilærers feedback på din forståelse af forsøget og teorien hørende til forsøget.
Hvem skriver du til?
Du laver en kemirapport til én med de samme faglige forudsætninger som du selv har på nuværende tidspunkt, men som ikke selv har udført forsøget.
Hvordan skriver du en kemirapport?
En rapport kan (afhængigt af emnet) indeholde:
1) Forside med oplysning om forsøgets navn, hvem der har lavet forsøget, hvornår forsøget er lavet, og hvem der har skrevet rapporten (dvs. navn og klasse).
2) Formål: En kort formulering af formålet med forsøget.
3) Teori: Kortfattet præsentation af teorien bag forsøget. Evt. en hypotese for forsøget – hvad forventer du at få ud af forsøget? Rapporten skal indeholde afstemte reaktionsskemaer for samtlige reaktioner i forsøget. På baggrund af reaktionsskemaerne forklares farveskift, gasudvikling m.m.
4) Apparatur- og kemikaliefortegnelse: En liste over anvendt apparatur (med skitse af opstillingen) og anvendte kemikalier.
5) Forsøgsbeskrivelse: Beskrivelse af forsøgets udførelse. Punktet kan eventuelt indeholde dele af teorien, som så ikke bør nævnes i forrige punkt. Desuden skal relevante risiko- og sikkerhedsaspekter omtales her. Man kan her med fordel indsætte et billede af forsøgsopstillingen.
6) Resultater: Ved større datamængder er det hensigtsmæssigt at indføre disse på tabelform (husk enheder!). Det skal fremgå, hvilke data der er direkte måleresultater. Her kan også anføres særlige iagttagelser (uheld, varmeudvikling, farveskift osv.). Ofte vil det være på sin plads at indsætte gode billeder af farveskift eller gasudvikling til at ledsage de observationer, som du har gjort dig og skrevet ned.
7) Databehandling:
a) Alle typer af foretagne udregninger skal vises med anvendte formler og med værdier indsat med enheder. Hvis en type udregning foretages mange gange, er det nok at vise en enkelt udregning, resultaterne af de andre tilsvarende udregninger angives på tabelform.
b) Eventuelle grafer kan komme med i dette afsnit: Husk at forsyne grafen med en overskrift, som kort beskriver, hvad grafen viser. Der skal også være en tolkning af grafen.
c) Fortolkning: Forklaring af forsøgets udfald. Bedømmelse af forsøgets metode.
d) Usikkerhed: Anfør, hvilke målinger der er specielt usikre. Undertiden kræves en egentlig
usikkerhedsberegning.
8) Fejlkilder: Der angives eventuelle grunde til, at forsøget ikke levede op til de antagelser,
som teorien forudsætter.
9) Konklusion: Kort resume og vurdering af forsøgets resultater. Besvar dit formål.
Hvis der er udleveret en øvelsesvejledning, kan den vedlægges som bilag. Hvis øvelsesvejledningen findes i en lærebog, kan du laves en henvisning til denne.
Hvordan bedømmes en kemirapport?
En kemirapport bliver som regel afleveret og bedømt af din kemilærer, som ser om du har overholdt ovenstående struktur på rapporten, og opfyldt de kriterier der er for hvert underpunkt.
Øvrige opgaver, eksamen og SRP i kemi
Mindmapping:
En god øvelse til at starte med er mindmapping. Her kan du skrive ord og begreber som du møder i lektien op på et stykke papir. Herefter klipper du dem ud og lægger dem på bordet eller på papir. Find de overordnede begreber og placer herunder de ord og begreber, som uddyber de overordnede begreber. Nogle ord og begreber kan sikkert sidestilles og nogle har samme betydning. Hvis du har brugt papir til at placere dine ord og begreber på, kan du sætte streger mellem dem for at vise sammenhængen. Hvis du vil gemme dit produkt, kan du fx fotografere det med din mobil.
Notatteknik:
At tage notater er et andet vigtigt redskab, som du kan få meget brug af i kemi. Et notat indeholder de væsentligste informationer i teksten. Ofte synes du sikkert at alt er væsentligt, så det er også vigtigt med notatteknikken at kunne skelne mellem det væsentlige og uvæsentlige
Fx kan det første notat, du laver af lektien, være de ord og begreber, du har stillet op i forbindelse med mindmapping. Forsøg kortfattet at forklare begreberne og giv et eksempel på hvad begreberne bruges til.
Eksamensspørgsmål til en mundtlig kemieksamen
På denne hjemmeside kan du finde eksempler på, hvordan et eksamensspørgsmål kan se ud i stx kemi A, stx kemi B, stx kemi C og hf kemi C.
https://emu.dk/stx/kemi/prover-og-eksamen/eksempler-pa-proveopgaver-til-kemi
Kemi i en SRP
Find her gode råd til at skrive en SRP i kemi (LINK til WORD dokumentet ”Gode råd til en SRP i kemi” vedhæftet).
Find her en oversigt over de metoder vi benytter i kemi (LINK til PDF fil ”Naturvidenskabelige metoder i kemi”)