Skriftlige opgaver i biologi
Læs her om de forskellige skriveopgaver, du møder i biologi.
Biologijournal
Biologijournal
Hvorfor laver du en biologijournal?
For senere at kunne repetere forsøgsresultater og for at få træning i skriftlig fremstilling skal alle forsøg beskrives og kommenteres. Det sker ved, at der under forsøgenes udførelse skrives en såkaldt laboratoriejournal, der skal indeholde præcise notater om forsøgets gang og måleresultater i overskuelige skemaer. Laboratoriejournalen skrives sideløbende med at forsøget udføres og færdiggøres umiddelbart efter forsøgets afslutning.
Hvem skriver du til?
Du laver en biologijournal til dig selv, så du senere (når forsøget måske er langt væk i hukommelsen) kan lave en rapport over et biologiforsøg.
Hvordan laver du en biologijournal?
Følgende regler bør følges, når journalen skrives:
- Journalerne skal opbevares til senere brug, så brug en bestemt mappe til opbevaring af dem. Ofte udleveres der fortrykte ark til brug ved journalskrivningen.
- Skriv alle relevante oplysninger og observationer ned under forsøgets udførelse. Tegn, tag billeder og notér hellere for meget end for lidt. Stol ikke på hukommelsen.
- Måleresultaterne nedskrives bedst i tabelform. Tabellen kan laves hjemme i forvejen, hvis øvelsesvejledningen er givet på forhånd. Ofte kan tabellen udvides med talkolonner, som beregnes ud fra de aflæste. Sæt derfor plads af til et tilstrækkeligt antal kolonner med det samme.
- Husk at få enhedsangivelser med overalt.
- Benyt et passende antal cifre. Hvis en måling har givet “21,0”, er det ikke korrekt at notere “21” i journalen. I biologiiundervisningen aflæses og angives størrelser oftest med 3 betydende cifre. Hvis det første ciffer er et 1-tal, kan man dog medtage 4 cifre.
Hvordan bedømmes en biologijournal?
En biologijournal er mest til dig selv til, hvis du skal have genopfrisket forsøget igen (f.eks. til eksamen) – så ingen ud over dig selv skal altså bedømme din journal. Nogle gange kan du dog komme ud for, at du skal aflevere en biologijournal til din biologilærer, som så bedømmer om du har opfyldt ovenstående kriterier godt nok.
Biologirapporter
Biologirapporter
Hvorfor laver du en biologirapport?
Formålet med at lave en biologirapport er, at man på en kort og præcis måde skal beskrive, analysere og vurdere resultaterne af et forsøg/undersøgelse, som man har gennemført enten i laboratoriet eller i naturen.
Hvem skriver du til?
Du skriver til en person, som er på det samme eller et højere fagligt niveau end dig selv. Det vil sige, at du skal benytte dig af et kort og præcist fagligt sprog og inddrage fagudtryk, hvor det er relevant.
Hvordan laver du en biologirapport?
En rapport er opbygget efter en fast disposition med en række afsnit. I det følgende kan du se den rækkefølge disse afsnit skal være i, og en redegørelse for indholdet i de enkelte afsnit. Husk altid at lave tydelige overgange mellem de enkelte afsnit v. h. a. overskrifter.
Forside
Forsiden eller øverst på første side skrives dit navn og klasse/holdbetegnelse samt afleveringstidspunkt.
Overskrift
Herefter kommeroverskriften/titlen på rapporten. Titlen skal være kort og præcis og henvise til et bestemt forsøg, fx: ”Fotosyntese hos vandpest”).
Indledning
Her kan du kort gøre rede for den viden, der ligger til grund for forsøget. Dette afsnit kan være kort eller langt eller evt. helt udelades. Aftales med din lærer.
Formål
Her skrives hvad eksperimentet/iagttagelsen skal belyse. Hvis der er flere delforsøg, kan formålene deles op i punkter. Formulér kort formålet eller formålene med forsøget.
Teori
Her gennemgås den relevante teori, der ligger til grund for at forstå baggrunden for forsøget. Relevante fagudtryk og biologiske sammenhænge forklares og formuleres. De teoretiske betragtninger kan ofte lægge op til en efterfølgende hypotese. Afsnittet kan evt. undlades, idet der kan henvises til sider i lærebogen. Aftales med din lærer.
Hypotese
Hypotese betyder antagelse om, hvad der vil ske. Hypotesen er altså det forventede resultat af forsøget. Skriv det som en påstand, der kan testes (fx: Ved fotosyntesen vil vandpest danne ilt). I nogle forsøg er en hypotese ikke mulig at lave, så må du springe den over.
Materialer
Her skrives en liste over alle de anvendte materialer.
Metode
Her beskrives, hvordan du har udført forsøget. Afsnittet skal være så omhyggeligt lavet, så enhver på dit faglige niveau kan udføre forsøget lige som du gjorde. Under metode er det en god idé at tegne. Det kan spare mange ord. Man kan også lave en punktopdelt oversigt. Husk at skrive, hvad der blev gjort anderledes end øvelsesvejledningen foreslog. Materiale- og metodeafsnittet kan sammenlignes med en kogebogsopskrift. Først ses, hvilke ingredienser, der indgår i retten og bagefter gennemgås, hvordan de skal blandes sammen og behandles.
Resultater
Resultaterne fra dit forsøg opstilles på en klar og overskuelig måde: Fx resultatkolonner, søjlediagrammer, kurver, lagkager eller tegninger. Beskriv også resultaterne med ord, men uden at gøre forsøg på at forklare dem.
Diskussion
Som overskriften på afsnittet siger, skal der her diskuteres, hvorfor resultaterne er som de er? Angiv forskellige årsager. Sammenhold med de forventede resultater (hypotesen). Er der forskel? Hvorfor? Hvorfor ikke? Dette afsnit er et af de mere interessante, fordi forfatteren her skal demonstrere sin tankevirksomhed. Hvis der er en vejledning, vil der ofte være et antal diskussionspunkter, som skal besvares. Diskussionen består altså i at give en fyldig besvarelse af disse punkter, som altså ikke skal besvares med ”ja” eller ”nej”, ”100%” eller lignende. Der skal gives en samlet argumentation med udgangspunkt i diskussionspunkterne. Diskussionsafsnittet er som regel det længste afsnit i en rapport, specielt hvis resultaterne er forbavsende. Brug bløde formuleringer såsom: Resultaterne kan tyde på; det antages, at. Husk at bruge relevante teoretiske termer og ord i din diskussion. Det er i din diskussion, at du diskuterer dig frem til den/de endelige konklusioner.
Fejlkilder/Usikkerheder
Fejlkilder er fejl, der er eller kunne være begået. Det handler om faktorer eller forsøgsomstændigheder, som vil påvirke resultaterne i en bestemt retning. F.eks. ombyttede glas, skrevet forkert på etiketterne, slukket lys, hvor det skulle have været tændt osv. Ved usikkerhed tænkes der på måleresultaternes nøjagtighed. P.g.a. metoden eller de brugte apparaters konstruktion, kan resultaterne være behæftet med usikkerhed. Nedenstående eksempel illustrerer forskellen imellem usikkerheder og fejlkilder:
Forstil dig et gammeldags ur med to visere og Intet andet. Læreren spørger, hvad klokken uret? Tre elever svarer henholdsvis: 10.16, 10.17, 10.18. Alle har ret. Tiden kan ikke afgøres mere præcist, fordi uret er behæftet med usikkerhed. Et digitalur ville derimod kunne angive tiden med mindre usikkerhed f.eks. 10.17.53. Kan vi nu være helt sikre på, at klokken faktisk er 10.17.53? Nej, for nu kommer fejlkilderne. Digitaluret kan være stillet forkert i forhold til den sande tid. Uret kan gå forkert, batteriet være tømt eller aflæseren kan have set/sagt forkert.
Konklusion
Her skal du be- eller afkræfte din(e) hypotese(r). Hvis der er overensstemmelse, kan du bekræfte hypotesen, hvis ikke, må du afkræfte hypotesen. Skriv så i en sætning, hvad det er du be- eller afkræfter. Konklusionen hænger oftest sammen med forsøgets formål.
Litteraturliste
Angiv, hvilke bøger, tidsskrifter eller andre kilder du har anvendt i udarbejdelsen af rapporten.
Eksempel: Gunnar A. Berg (1989): Biologi for hf.
Afslut med dato og underskrift.
Hvordan bedømmes en biologirapport
Din lærer vurderer kvaliteten af din rapport ud fra følgende kriterier:
- Rapporten skal indeholde alle de afsnit, som er anført ovenfor.
- Indholdet skal være kortfattet og præcist, men samtidig dækkende.
- Alle resultater skal være med, og de skal analyseres og vurderes på et godt fagligt niveau.
- Der skal være en konklusion, som har dækning i resultaterne.
- Der skal laves en dækkende vurdering af de fejlkilder og usikkerheder som er relevante for forsøget.
Skriftlige eksamensopgaver i biologi
Skriftlige opgaver i biologi
Her tages der udgangspunkt i skriftlige opgaver til studentereksamen i biologi. Vejledningen er en lettere omarbejdet og forkortet udgave af Bjarne Heebøll-Hoom, Lisbet Marcussen og Torben Poulsens papir: Skriv i biologi.
Sådan besvarer du skriftlige opgaver i biologi?
Når du skal besvare skriftlige opgaver i biologi, kan det være hensigtsmæssig at følge en trinvis fremgangsmåde for at sikre at du får gjort det du skal:
Når man skal løse skriftlige opgaver i biologi, er det helt grundlæggende, at du svarer på det der bliver spurgt om. Det lyder let nok, men i praksis afleveres der mange besvarelser både i løbet af skoleåret men ”også til studentereksamen, hvor der ikke er svaret på det der er bedt om, men hvor der er brugt tid på at skrive ting, der er irrelevante i forhold til opgaven. Det er det der internt blandt skriftlige censorer kaldes sips (”svarer ikke på spørgsmålet ). Det betyder i praksis, at det ikke tæller med i opgavebedømmelsen, men reelt har været tidsspilde.
Så hvordan finder du ud af hvad der spørges om?
Du skal selvfølgelig læse spørgsmålet grundigt igennem, og så skal du koncentrere dig om de typeord der angiver hvad du skal gøre! Typeord er ord som f.eks. analysér, forklar, redegør osv se nedenfor.
Fiduser til løsning af skriftlige opgaver i biologi:
- Find de Typeord der angiver, hvad du skal gøre – understreg dem eventuelt.
- Noter – uden at bruge bogen – stikord, der besvarer opgaven.
- Gå hver opgave igennem på den måde, og brug det til udvælgelsen af hvilke opgaver, du vil besvare.
- Svar på alle delspørgsmål og alle krævede opgaver selvom nogle blot sker kort.
- Det er tit en fordel at tegne en skitse som hjælp til forklaring.
- Skriv direkte ind.
- Skriv læsbart og således at også en dansklærer kan læse og forstå din besvarelse, sørg herunder for at også grammatikken er i orden.
Når opgaven er løst, kan du sikre dig, at opgaven er fuldført ved hjælp af en
Opgavetjekliste:
- Har jeg besvaret alle dele af opgaverne?
- Har jeg brugt alle de oplysninger, som stod i opgaven?
- Har jeg svaret detaljeret og ikke kun overfladisk?
- Har jeg argumenteret fagligt korrekt?
- Har jeg forklaret med rigtig årsagsrækkefølge. (med det korrekte udgangspunkt og hvert trin i årsagsrækkefølgen)?
- Er min besvarelse overskuelig og struktureret?
- Har jeg kontrolleret stavningen af ord, som jeg ikke er sikker på?
- Kan/bør jeg tilføje yderligere?
Vurdering
Det er det her du bliver bedømt på i din skriftlige opgave:
Fokus og stof.
Det vurderes højt:
- at der foretages en omhyggelig inddragelse af det centrale stof for spørgsmålene.
- at der gives en tilpas udbygget og klar faglig fremstilling under inddragelse af alle oplysninger i opgaven.
- at opgavens idé tydeligvis er fanget og at besvarelsen styrer direkte mod denne.
- at fagudtryk er anvendt og defineret korrekt og i passende mængde for forståelsen.
Form
Det er godt, hvis:
- besvarelsen rammer målgruppen (elever på eget niveau).
- der svares direkte (og hurtigt) på det, der spørges om med præcis anvendelse af figurer og ord fra opgaven i selve besvarelsen.
- der er en passende kort beskrivelse som optakt til forklaringen, hvis opgaven går ud på at “forklare”.
- besvarelsen har gode konklusioner og understregning af det væsentlige.
- gode figurer/skitser støtter teksten.
Sprog:
Det er værdifuldt:
- at gøre sætningerne fuldendte, så læseren ikke er i tvivl om meningen.
- at give sætningerne en passende længde.
Opsætning:
Her er det godt når:
- der er en klar angivelse af delspørgsmål.
- de væsentlige er placeret først.
- biokemiske processer er noteret, hvor det er passende.
Ordforklaringer
Afbild
Grafisk fremstilling af data med en relevant valgt diagramtype. Aksetitler og enheder angives.
Analyser
Lav en grundig gennemgang af fx en figur med alle vigtige fænomener fra figuren nævnt – holdt op imod hinanden og det betydeligste trukket helt frem i fokus.
Angiv
Et kort præcist svar, fx enkeltord eller talværdi. Svaret begrundes.
Aflæs
Hold dig til hvad du kan aflæse fx på figuren.
På baggrund af
Besvarelsen skal tage udgangspunkt i det materiale, figur eller lignende, der henvises til.
Begrund
Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser og argumenter, der ligger bag dit svar.
Beregn
Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst og delresultater i et sådant omfang, at din tankegang er klar. Angiv enheder og relevant antal betydende cifre.
Bestem
Ud fra data eller oplysninger i opgaven, bestemmes for eksempel en forskrift eller en værdi. Forklar kort hvordan bestemmelsen er foretaget, og angiv de forudsætninger eller antagelser, der er grundlag for bestemmelsen. Eventuelle enheder skal angives.
Beskriv
Giv en uddybende, objektiv og fokuseret beskrivelse af det, der bedes om ud fra en figur eller oplysninger i opgaven. Inddrag kvantitative aspekter, hvis muligt.
Diskuter
Belys problemstillingen ved at fremdrage forskellige sider og aspekter af den, fx miljømæssige, medicinske eller etiske. Argumentér fagligt for og imod. Afslut gerne med en konklusion, hvis det er muligt.
Forklaring
Forklaringen skal angive en eller flere årsager, årsagssammenhænge, mekanismer eller processer, der kan forklare det der spørges til. Anvend relevant teori og fagbegreber på de konkrete resultater, figurer eller oplysninger i opgaven.
Giv forslag til
Det forventes ikke, at man finder alle mulige svar. Et/ få udvalgte accepteres.
Sørg for at forslaget opfylder det, som der bliver bedt om i opgaven. Det betyder at dit valgte forslag, skal kunne føre frem til det slutresultat, der ønskes af opgavestilleren.
...forsøg/eksperiment
Besvarelsen kan indeholde en beskrivelse af et relevant eksperiment, en forsøgsopstilling, en metode eller dens princip. Vis kendskab til pålideligt forsøgsdesign jf. naturvidenskabelig metode.
Hvad forstås ved?
Giv en klar og kort definition.
I visse tilfælde kan det være nyttigt ud over, hvad der kræves kort at give eksempler på “fænomenet”.
Hvad fortæller?
Hvad kan du slutte ud fra?
Ofte forventes en forklaring med relevant biologisk viden brugt undervejs i forklaringen.
Hvordan kan man undersøge?
Giv en skitse til et forsøg – gerne illustreret og i få ord.
Medtag forventede resultater og kontrolforsøg.
Hvis du kender en konkret metode når mængden/tilstedeværelsen af et stof skal findes, angives den – ellers skriv:” en kemisk undersøgelse af[…]”
Hypotese
Opstil en hypotese der kan testes. I en statistisk sammenhæng skelnes der mellem en H0-hypotese og en H1-hypotese.
Inddrag
I besvarelsen skal du inddrage de figurer, data, citater og lignende der henvises til. Det skal du gøre med dine egne ord.
Konstruer
Der ønskes en eller anden opstilling. Besvarelsen skal indeholde begrundelse for detaljerne i den konstruktion, du vælger.
Opstil reaktionsskema
Her forventes biokemiske formler med pil imellem og med de givne oplysninger placeret korrekt. Du kan ofte få mange oplysninger i selve opgaven. Sørg for at antallet af de enkelte atomer er ens på begge sider.
Redegørelse
En redegørelse er en ordnet, forklarende fremstilling af et emne, en tankegang m.v. Fokus skal være på spørgsmålets indhold. Hvad bliver du bedt om at gøre rede for?
Det vil ofte være hensigtsmæssigt at starte med en beskrivelse og derefter give en nærmere forklaring med biologisk viden inddraget undervejs.
Redegørelsen skal definere og klargøre teoretiske begreber. Den skal være fyldig og dækkende for emnet (spørgsmålet), således at en person på dit eget niveau, der ikke kender til den konkrete sag, kan danne sig et tilstrækkeligt overblik til at kunne foretage en subjektiv vurdering.
Redegørelsen fungerer ofte som en opsummering af et emne og inddrager ofte betydningen af emnet.
Angiv den sandsynlige
Giv det præcise svar.
Forklar, hvorfor du mener, at netop det svar du giver er sandsynligt. Det vises ofte godt ved at tage usandsynlige eksempler og forklare, hvorfor disse ikke kan være tilfældet.
Sktiser
Dette kan fx være en graf med aksebetegnelser, en kort tekst eller enkel tegning, der beskriver et forsøg eller en forsøgsopstilling. Der er ikke krav om præcise værdier, men kun tendenser.
Skriv
Skriv en kort tekst med relevant brug af fagbegreber, der lever op til den type af tekst der bedes om, fx en konklusion eller en figurtekst.
Tegn
Fx et koordinatsystem. Husk her aksebenævnelser, akseinddeling og titel.
Vis
En påstand fremsættes. Der skal fremlægges passende dokumentation og/eller argumentation, som viser at påstanden er korrekt. Dokumentationen kan for eksempel inddrage beregninger, fremstilling af graf, regressionsanalyse, vurdering af data eller tegning af struktur.
Vurder
En vurdering er en faglig begrundet stillingtagen. Vurderingen foretages på baggrund af en biologisk og evt. en matematisk eller statistisk analyse. Konkluder, når det er muligt.
SRP i biologi
SRP i biologi
Du kan skrive SRP i biologi på alle tre niveauer.
Det, der er vigtigt at vide i forbindelse med biologi er, dels fagets metode, som du kan læse mere om på denne side. Du skal også vide, at i naturvidenskab bør du endvidere skrive kort og præcist – det er ikke et mål i sig selv, at lave lange smukke sætninger.
Du kan læse meget mere om SRP ved at klikke her.
Hvordan skriver du en SRP?
En SRP er opbygget efter en fast disposition med en række afsnit. Det meste skal du læse om under 'Fremstilling' og under 'SRP'. Her har vi samlet det, som særligt gør sig gældende for biologi.
Forsøg
I biologi er det muligt at lave forsøg. Det er dog kun en god ide hvis et forsøg findes som har en fornuftig sammenhæng med emnet der skrives i og som bidrager med en god pointe til opgaven.
Hvis ovenstående er opfyldt kan det være en fordel at inddrage et forsøg i opgaven da det hjælper med til at løfte opgaven over det rent redegørende niveau. Desuden hjælper det også med til at opfylde kravet om selvstændighed.
Et særtræk ved meget eksperimentelt arbejdet i biologi er, at det er let at måle på biologiske fænomener og processer. Til gengæld er forklaringerne på målingerne ikke altid entydige. Eksperimentelt arbejde kan derfor være afsæt for forklaringer som inddrager samarbejdsfaget.
Hvis du inddrager et forsøg i din SRP lægges der et journalark over forsøget i billagene. Nogle punkter fra journalarket forventes dog repræsenteret i opgaven i kort form.
Formål
Formulér kort formålet eller formålene med forsøget.
Teori
Den relevante teori, der ligger til grund for at forstå baggrunden for forsøget vil som oftest være gennemgået i det foregående hovedafsnit. Hvis ikke kan den kort introduceres her.
Forsøgets metode
Her beskrives, meget kort hvordan du har udført forsøget. Den omhyggelige beskrivelse af udførelsen af fosøget placeres under journalark i bilag
Resultater
Resultaterne fra dit forsøg opstilles på en klar og overskuelig måde: Fx resultatkolonner, søjlediagrammer, kurver, lagkager eller tegninger. De rå datasæt skal lægges i bilag
Diskussion
Som overskriften på afsnittet siger, skal der her diskuteres, hvorfor resultaterne er som de er? Angiv forskellige årsager. Sammenhold med de forventede resultater. Er der forskel? Hvorfor? Hvorfor ikke? Dette afsnit er et af de mere interessante, fordi forfatteren her skal demonstrere sin tankevirksomhed. Brug bløde formuleringer såsom: Resultaterne kan tyde på; det antages, at. Husk at bruge relevante teoretiske termer og ord i din diskussion. Det er i din diskussion, at du diskuterer dig frem til den/de endelige konklusioner.
Fejlkilder/Usikkerheder
Fejlkilder er fejl, der er eller kunne være begået. Det handler om faktorer eller forsøgsomstændigheder, som vil påvirke resultaterne i en bestemt retning. F.eks. ombyttede glas, skrevet forkert på etiketterne, slukket lys, hvor det skulle have været tændt osv. Ved usikkerhed tænkes der på måleresultaternes nøjagtighed. Pga. metoden eller de brugte apparaters konstruktion, kan resultaterne være behæftet med usikkerhed.
Evt. bilag
Her placeres journaler over udførte forsøg, lange dataserier, grafer og lignende. Husk at give bilagene numre. Det gør det nemt og overskueligt at henvise til dem i opgaven og nemt for læseren at finde det korrekte bilag.
Hvordan bedømmes en SRP?
I bedømmelse af SRP vil der blive lagt vægt på, at du kan:
- Demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte dig ind i nye faglige områder
- Demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse
- Beherske relevante faglige mål i de indgående fag
- Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
- Demonstrere evne til faglig formidling
- Besvare en opgaveformulering fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
- Beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. henvisninger, noter og litteraturliste)
Det indgår også i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er:
- en relevant sammenfatning af opgaven
- overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende
- skrevet på forståeligt engelsk
Metode i biologi
Metode i biologi
I biologi tager vi udgangspunkt i 5 vigtige metoder som kort er beskrevet her. For uddybelse af metoderne; se AT-håndbogen s.21-24.
1. Iagttagelser:
Der skelnes mellem kvalitative og kvantitative iagttagelser. En kvalitativ iagttagelse beskæftiger sig med egenskaben ved en genstand eller proces (fx form, farve, lugt, smag eller lyd). Det kunne være en iagttagelse af hvordan en svane ser ud, eller hvordan en celle er opbygget. En kvantitativ iagttagelse beskæftiger sig med antal, mængder og størrelser som kan tælles eller måles. Det kunne være en iagttagelse af hvor mange svaner der er i en sø. Biologiske iagttagelser kaldes empiri og kan anvendes til at udvikle biologiske teorier (induktiv metode).
2. Laboratorieforsøg
Har til formål at undersøge en enkelt faktors betydning. Man udfører et kontrolleret forsøg med variabel kontrol hvor man holder alle andre faktorer konstante undtagen en faktor. Laboratorieforsøg starter oftest med en teori og ud fra denne teori laver men en hypotese som er en kvalificeret forventning til hvordan forsøget vil falde ud (hypotetisk deduktiv metode).
Laboratorieforsøg kan også udføres, hvor man metodisk arbejder induktivt, og på baggrund af sin empiri (undersøgelsesresultaterne) prøver at se mønstre/lovmæssigheder.
Eksempel
Man kan f.eks. undersøge, hvornår et bestemt enzym arbejder mest effektivt. Her kan man lave en forsøgsrække, hvor man undersøger, hvor effektivt enzymet arbejder ved forskellige temperaturer. Dernæst kan man så f.eks. undersøge enzymeffektiviteten ved forskellige pH-værdier. Bagefter kan man så prøve at se mønstre og opstille teorier om, hvordan enzymer er afhængige af temperatur og pH-værdi. Man går fra empiri til teori.
3. Feltundersøgelse
Her er der tale om målinger foretaget i naturen. Det er oftest umuligt at have kontrol med alle de variable faktorer (fx temperatur, vind, nedbør, andre organismer). Fordelen ved feltundersøgelser er at de afspejler forhold i ’den virkelige verden’. Ulemperne er at mange faktorer kan være med til at påvirke det målte resultat.
4. Epidemiologiske undersøgelser
Går ud på at man måler sygdomshyppigheden i en befolkningsgruppe som bliver udsat for et bestemt stof eller en bestemt påvirkning. Denne hyppighed sammenlignes med en kontrolgruppe (en gruppe mennesker med samme sygdom men som ikke har været udsat for den pågældende påvirkning). Fordelen ved en epidemiologisk undersøgelse er at den afspejler nogle sammenhænge som findes i det virkelige liv. Problemet med metoden er om an kan bevise årsagssammenhængen da man jo reelt kan sammenligne hvad som helst (fx antallet af babyer og storkebestande).
5. Modeller
Eksperimenter med dyr. Fordelen er at man kan afprøve et stof på et stort antal individer. Ulempen er at resultatet ikke nødvendigvis kan overføres direkte til mennesker.
Der kan også benyttes matematiske modeller som kan illustrere en forenkling af den biologiske virkelighed.
Vigtige begreber
Når man skal skrive om metode i biologi findes en række vigtige begreber som er vigtige at inddrage. De vigtige begreber kan både inddrages i selve opgaven eller stå i et særskilt metodeafsnit. Det er vigtigt at kunne anvende metoden – ikke bare kunne referere den. Desuden er det ikke sikkert alle begreber er vigtige i alle tilfælde.
Hypotese, fejlkilder, empiri, teori, kontrolforsøg, variable, kvantitativ – og kvalitativ undersøgelse, objektivitet, reproducerbart, deduktivt, induktivt, iagttagelser, laboratorieforsøg, feltundersøgelse, epidemiologiske undersøgelser, modeller.
Krav og forventninger til et metodeafsnit i AT
Oftest er det en metode andre har benyttet der skal beskrives.
I enkelte tilfælde hvor det giver mening kan det også være egen metode der skal beskrives.
Tjek at du har disse ting med i dit metodeafsnit:
- Beskrivelse/redegørelse for metoden og en forklaring af hvorfor det er den metode der er brugt.
- Har du anvendt de vigtige begreber i beskrivelsen?
- Kan du koble den teori du arbejder med, med metoden? (sørg for at du ikke bare refererer).
- Har du lavet en beskrivelse af et forsøg (selvom du ikke har udført et eksperiment)? Du kan fx inddrage en relevant figur, der viser forsøgsresultater, og give forslag til, hvordan eksperimentet, der danner grundlag for resultaterne vist i figuren, kan være udført i praksis.
Eksempel på metodeafsnit
Til at kortlægge belønningssystemet er der blevet lavet et forsøg med rotter. Man indopererede en elektrode i rottens hjerne, og når rotten aktiverede en pedal, fik den en elektrisk impuls. Impulsen var afpasset, så de neuroner omkring elektrodeenden afsendte aktionspotentialer. Elektroden kunne flyttes rundt i hjernen, så når den sad hvor belønningssystemet er, ville rotten gentage aktiveringen af pedalen igen og igen, fordi det udløste frigørelsen af dopamin, og dermed en følelse af velvære.[1] Dette er den hypotetisk deduktive metode der er anvendt, fordi man på baggrund af noget teori har lavet et forsøg. Resultaterne fra forsøget styrkede teorien og medførte at man fik en ny biologisk viden. Man kan undersøge om ”likes” aktiverer belønningssystemet, ved at lave et forsøg. Man kan sætte elektroder omkring belønningssystemet i hjernen på mennesker, sætte dem foran en computer, og måle de elektriske impulser der kommer når personen får et ”like”, kommenterer et billede eller når testpersonens venner skriver til ham/hende.
[1] Rindom, 1999, s. 23
Råd og vink
Små fif, du kan bruge til eksamen
- Læs alle fire opgaver igennem, inden du vælger hvilke tre du vil besvare og fasthold dit valg.
- Vær opmærksom på hvilke krav der stilles i opgaven, fx hvilke typeord der anvendes, samt krav til inddragelse af figurer. Anvend biologiske fagudtryk frem for hverdagssprog.
Find og læs relevant teori i dine undervisningsmaterialer og noter. Undlad at skrive afsnit af eller at hente hele afsnit eller figurer ind fra harddisken. - Svar så kort, fokuseret og præcist som muligt på de stillede spørgsmål.
Skriv ikke fyld – mængden af tekst giver ikke i sig selv bedre karakter. - For at skabe overblik i skriveprocessen kan du evt. kopiere opgaveteksten ind i din besvarelse - men før den afleveres slettes opgaveteksten igen.
- Vær præcis i din angivelse af opgave- og spørgsmålsnummer.
- Besvar så vidt muligt alle delspørgsmål.
- Læs korrektur på din besvarelse – brug gerne stavekontrol. Kontroller at du har svaret på alt hvad der bliver spurgt om.