OLDTIDSKUNDSKAB

Oldtidskundskab er et humanistisk og tekstanalytisk fag. Det vil sige, at vi undersøger tekster og kunst for at blive klogere på mennesker og samfund med udgangspunkt i den antikke verden.

Vi definerer den antikke verden som en periode fra ca. 1100 f.kr. til 500 e.kr og har primært fokus på Grækenland i perioden ca. 800-350 f.kr og sekundært på Romerriget fra ca. 200 f.kr.-100 e.kr.

I forhold til fagets materiale kan man både undersøge og analysere:

Antikke tekster i forskellige genrer (eks. drama, epos, historiske og filosofiske tekster)
Antik kunst (eks. skulpturer, arkitektur, vasekunst)
Efterantikke tekster som perspektiv til det antikke

METODE

Fagets metode er overordnet hermeneutisk, men i praksis handler det om nærlæsning af teksten. Med enkle tekstanalytiske greb handler det om at finde tekstens udsagn. Metoder til dette kan være en personkarakteristik, en analyse af tekstens modsætninger, en analyse af tekstens genre, finde nøglebegreber eller andre tekstanalytiske strategier, som I kender det fra andre humanistiske tekstlæsningsfag. Dette kaldes tekstinterne metoder.

Når man laver en perspektivering, kan man kalde det en diakron komparativ analyse. Dette er i sig selv en metode i faget. Dette kan man gøre med tekster og kunstværker inden for antikken selv eller til at belyse antikken i relation til senere perioder. Undersøger man tekster og kunstværker fra samme periode kaldes dette en synkron analyse.

Fagets altoverskyggende formål er altså at undersøge antikkens store betydning for eftertiden via ovenstående metoder.