FRANSK
Målet med det skriftlige er, at du bliver i stand til at besvare den skriftlige eksamen i fransk (A-niveau 3g), som du kan læse mere om her på siden.
Derudover får du også fif om fransk i SRP, særligt de metoder, du skal være bevidst om.
SKRIFTLIG EKSAMEN I FRANSK
Delprøve 1 - uden hjælpemidler
I denne prøve, der varer 1 time, skal du vise, at du kan orientere dig i en ukendt fransk tekst, og at du behersker grundlæggende fransk grammatik og ordforråd.
Ved prøven får du udleveret et materiale bestående af en kort tekst, hvortil der er formuleret 14 øvelser, der netop skal undersøge i hvor høj grad, du behersker dette.
Hver øvelse kan give fra 1-5 point, og det er dit samlede pointtal, der afgør dit resultat.
Til denne delprøve må du ikke benytte nogen hjælpemidler - og prøven skal udfyldes i hånden med blyant eller kuglepen!
Delprøve 2 - med hjælpemidler
Når du har afleveret Delprøve 1, skal du besvare Delprøve 2. I denne prøve skal du vise i hvor høj grad du kan formulere dig selvstændigt på fransk.
I Delprøve 2 skal du inddrage teksten fra Delprøve 1, men der vil desuden være noget supplerende materiale i opgaven. Det kan være tekster, videoer, grafer og statistikker eller billeder.
Sørg for at læse opgaveformuleringen grundigt: Der vil altid være nogle specifikke krav, du skal opfylde!
Du har 3 timer til denne del af den skriftlige eksamen - og du må nu bruge din PC.
Der er dog visse begrænsninger: Du må selvfølgelig gerne bruge de on-line ordbøger og on-line grammatikker, der har været brugt i undervisningen, men du må IKKE derudover have adgang til Internettet.
Din lærer vil løbende orientere dig om tilladte/ikke-tilladte hjælpemidler.
I Delprøve 2 vil du blive bedt om at skulle skrive én af følgende genrer:
- Skriv en artikel
- Skriv et brev
- Skriv en email
- Skriv et læserbrev
- Skriv en dagbog
- Skriv et blogindlæg
I bedømmelsen af din besvarelse vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad du formår at formulere dig i et sammenhængende og forståeligt fransk - altså at du kan formidle det, du gerne vil - mere end at der er grammatisk korrekthed i alle detaljer.
Hvad er en artikel?
| OVERSKRIFT |
| Uddybende appetitvækker |
| Afsender, sted, dato |
| Indsæt evt et billede |
Skriv selve artiklen med mindre skrift Skrives ofte i spalter Oftest tiltale ’I’ (de andre elever) De til en almindelig avis (i begge tilfælde ’vous’ på fransk) |
Eksempel på en artikel
Coronavirus : une jeune fille de 16 ans est morte en Île-de-France
Par LEXPRESS.fr ,publié le 26/03/2020 à 07:05 , mis à jour le 27/03/2020 à 05:41
Un service de réanimation dans un hôpital de banlieue parisienne, en 2013.
afp.com/FRED DUFOUR
Le coronavirus a causé 365 décès enregistrés à l'hôpital en France dans les dernières 24 heures.
Le coronavirus a causé 365 décès enregistrés à l'hôpital en 24 heures dont, "pour la première fois, une jeune fille de 16 ans" en Ile-de-France, portant le bilan à 1696 morts depuis le début de l'épidémie, a annoncé jeudi soir le directeur général de la Santé Jérôme Salomon. Selon lui, 3375 patients sont désormais en réanimation (+548 en une journée) avec une forme grave de la maladie sur un total de 13 904 (+2365) patients hospitalisés en France.
Man kan bruge udtryk som:
- Comme M. Hansens dit/écrit/pense/trouve: “……”
- Les avantages et les inconvénients sont….
- D’une part…. d’autre part…
- On peut discuter si……
- C’est une question si……
Uformelt brev
| Adresse til venstre |
| Sted og dato til højre |
| Overskrift: Starthilsen, fx 'Kære Mor' |
| Afslutningshilden, fx 'Kærlig hilsen' |
En starthilsen kan være:
- cher(s)/chère(s)
- Salut
- J’espère que tu vas bien
- J’espère que vous allez bien
- Tu me manques
- Vous me manquez
- À bientôt
- Bisous/je t’embrasse
Formelt brev
| Adresse til venstre |
| Sted og dato til højre |
| Helt ude til venstre: Modtager |
| Starthilsen: emne /til direktør Karl Sørensen (gerne med efternavn, selvom man ikke kender modtageren) |
| Afslutningshilsen: ’(med) venlig hilsen’ |
(l’expéditeur)
Patrick Legrand
21, Place de l’Église
75.000 Paris (le destinataire)
Elisabeth Simenskis
5, rue de Rivoli
67000 Strasbourg
Paris, le 4 juillet 2020
Starthilsen:
- ’Monsieur/Madame/cher Monsieur/cher Monsieur Legrand/chère Madame Legrand’
Afslutningshilsen:
- ‘mes meilleures/sincères salutations’/ ’je vous remercie de (votre collaboration)
| Dato og klokkeslet |
| Modtager |
| Emne: Hvordan henvender du dig/ henvisning til tidligere emails |
| Starthilsen. Formen afhænger af, om det er formelt eller uformelt som i et brev |
| Afslutningshilsen. Formen afhænger af, om det er et formelt eller uformelt brev |
Dato (la date): 2020/05/10 klokkeslæt: (l’heure): 10.14
Modtager (destinataire): email-adresse: À: info@hoteldinamarca.dk
Emne (objet): une chambre avec vue
Skriv hvorfor du henvender dig/eller skriv, hvis du henviser til tidligere mails
Starthilsen
Afslutningshilsen
Læserbrev/
argumenterende blogindlæg
| Sted og dato |
| Skrives af avisens læsere, ikke journalister |
| Tænk over avisen, det skal stå i |
| Indsæt evt billede |
| Afslutningshilsen: Hilsen og dit navn |
Dato: Le 5 mai 2020
Skrives af avisens læsere, ikke af journalister - skriv ’(Bonjour), cher journal’/eller ’cher Le Monde’(altså avisens navn)
Tænk over afsender - modtagere af læserbrevet
avisen/bladet, indlægget skal stå i
Dagbogsindlæg
| Sted, dato og ugedag |
| Skrives af dig selv til din private dagbog |
| Skriv: Kære dagobog |
| Indsæt evt et billede |
| Afslutning: Godnat, kære dagbog |
Dato/ugedag: jeudi, 5 mai 2020
Skriv ’cher journal intime’ og slut evt. med ‘à demain’, ‘à bientôt’ eller ’bonne nuit’
Personligt blogindlæg
| En åben webbaseret dagbog. Afsenderen deler sin viden og læserne kan kommentere (besvare) det |
| Hvad drejer sagen sig om? F.eks. mad/fritid/børn |
| Hvilken sprog kan man forvente? |
Se evt. https://yohype.com/blog/top-25-populaere-danske-bloggere/
SRP i FRANSK
SRP i fransk
Sprogfagene er humanistiske fag. Det vil sige at vi beskæftiger os med at forstå mennesket ved at analysere menneskeskabte produkter og fænomener fra nutid og fortid. Vi arbejder med tekster ud fra det brede tekstbegreb - fx tekster såsom noveller, romaner, digte, billeder, artikler og taler, men også mere visuelle tekster såsom film, billeder og reklamer.
Sprogfagene tager udgangspunkt i hermeneutikken. Vi analyserer og fortolker med forskellige analysestrategier - det kan fx være analyse af personer, miljø, symboler, komposition, filmiske virkemidler, form, retorik og argumentation.
Når du skriver SRP i et sprogfag skal du arbejde med materiale på originalsproget. I sprogfagene arbejder vi ofte med litterære eller filmiske værker, men du kan også tage udgangspunkt i ikke-fiktivt materiale, fx en tale eller en artikel.
Uanset materialets karakter vil du skulle lave en grundig analyse af værkets indhold, med inddragelse af relevant metode. Det er vigtigt at bemærke, at fransk er et sprog - og derfor har faget ikke nogen særlig METODE:
Fransk er et HUMANISTISK fag, det vil sige, at vi studerer fransksprogede menneskers udtryk i skrift, tale, kunst og levevis. Når vi gør det, så bruger vi hele paletten af humanioras metoder: Når vi læser litteratur, så anvender vi litterære analysemetoder, som du kender fra f.eks. dansk. Er emnet historie, så bruger vi historiske metoder osv. Også her vil din vejleder hjælpe dig med at finde den rette vinkel på det emne, du vælger, og dermed også den eller de metoder, der er relevante.
I bedømmelsen af din SRP i fransk vil du blive vurderet på din evne til at inddrage relevant fransksproget materiale i dit arbejde - og ikke mindst - på den måde, du bruger humanistiske metoder i dit arbejde med dette materiale.
I SRP lægges der vægt på metode, og derfor er det en god idé at arbejde tydeligt ud fra konkrete analytiske metoder og begreber. Man kan præsentere læseren for, hvilken tilgang man vælger, hvilke man fravælger og hvorfor og dermed markere, at man er metodebevidst. Der er forskellige metodiske vinkler, som kan være relevante at tage udgangspunkt i, alt efter hvilket materiale du arbejder med. Desuden er det muligt at bruge elementer fra flere analytiske metoder i arbejdet med en tekst. Følgende oversigt kan være behjælpelig i dine metodiske overvejelser:
METODE VED LITTERÆRE OG FIKTIVE VÆRKER[1]
Den nykritiske metode | I denne metode betragtes teksten isoleret fra andre omstændigheder. Det vil sige at man kigger udelukkende på teksten og dens indhold, såsom personer, tema, symbolik, budskab - tekstens interne sammenhæng. |
Den biografiske metode | Her ser man på man sammenhængen mellem teksten og forfatteren bag. Det vil sige at man undersøger, hvordan teksten kan forklares og forstås ud fra viden om forfatteren, hvordan hans/hendes liv kommer til udtryk i teksten, og i hvilket omfang teksten omhandler forfatterens faktiske liv. Gode eksempler her kan være ”Das Urteil” af Franz Kafka eller ”Zonenkinder” af Jana Hensel. |
Den strukturalistiske metode | Denne metode anvendes typisk til genrer som folkeeventyr, eventyr, myter og film. Man undersøger de faste systemer og regler ud fra tanken om, at menneskers handlinger og tænkemåder er styret af grundlæggende systemer - eller kan analyseres gennem dem. Metoden er dermed en undersøgelse af, hvordan skemaer og modeller passer til teksten - fx aktant- eller berettermodellen. Gode eksempler kan her være eventyr af brødrene Grimm eller filmene ”Das schweigende Klassenzimmer” og ”Das Leben der Anderen.” |
Social- og bevidsthedshistorisk metode | I denne metoder undersøger, hvordan teksten er påvirket af dens samtid, altså af den tid, den er skrevet i. Man kan her undersøge magtforhold, klasseskel, litterære traditioner og andet. Nogle aspekter af undersøgelsen er, hvad teksten siger om datidens samfund og tænkemåder, og i hvilken litteraturhistoriske periode teksten er skrevet. Gode eksempler kan her være ”Feuchtgebiete” af Charlotte Roche, ”Sachliche Romanze” af Erich Kästner eller ”Das Brot” af Wolfgang Borchert. |
Ideologiske metode | Med den ideologiske metode undersøger man de ideologiske forhold i teksten og sætter dem i forhold til samfundsmæssige omstændigheder: fx magtstrukturer, køn/ligestilling eller forholdet mellem etniske grupper. Man spørger ind til, hvordan de herskende magtforhold er synlige i teksten, og hvilken ideologi de afspejler. En undermetode er den ideologikritiske, hvor man kritiserer en teksts ideologi. Gode eksempler her kan være Rammsteins video og tekst ”Deutschland”, digtet „Das Ende der Kunst“ af Reiner Kunze eller ”Der Nachbar” af Bertolt Brecht. |
Psykoanalytiske tilgang | I en psykoanalytisk læsning af en tekst bruger man Freuds begreber til at analysere. Det kunne fx være begreberne ”jeg” og ”overjeg”. Spørgsmål i denne tilgang kunne være: Hvilke indre konflikter hersker der i personerne? Hvordan er relationerne mellem figurerne? Hvilke livsfaser gennemlever de? Gode eksempler på tilgangen kunne være novellesamlingerne ”Strafe” og ”Schuld” af Ferdinand von Schirach eller ”Tschick” Wolfgang Herrndorf. Derudover kan også eventyr ofte læses psykoanalytisk. |
[1] Udarbejdet med udgangspunkt i oversigt fra EMU (https://emu.dk/stx/tysk/metoder/tyskfagets-litteraere-metoder)
Det vigtigste er, at du vinkler analysen, så den passer med opgaveformuleringens krav. Derudover er det vigtigt, at du i din analyse har tekstnedslag/citater med, til at understøtte din analyse. Husk, at citaterne skal være på originalsproget og at de skal forsynes med en litteraturhenvisning.
Man kan i sprogfagene også arbejde med ikke-fiktivt materiale som analysegenstand. Det kunne fx være en tale, et læserbrev eller en artikel. I arbejdet med ikke-fiktive tekster vil du som udgangspunkt bruge argumentations- og kommunikationsanalyse, som du kender fra dansk og engelsk, og dermed beskæftige dig med retoriske virkemidler og sproglig analyse.
Også her er det her en god idé at arbejde ud fra konkrete analytiske metoder og begreber. Følgende oversigt kan være behjælpelig til din metodiske fokusering i forhold til analysen:
Metode ved ikke-fiktive tekster
Diskursanalysen | I diskursanalysen beskæftiger man sig med sproget, ud fra en betragtning om, at sproget er en social størrelse, der er påvirket af magtforhold, kultur og historie. Spørgsmål, man fx vil kunne stille til en tekst, er: Hvordan er ideologiske og kulturelle strømninger synlige i teksten? Hvordan italesættes et tema? Hvordan har italesættelsen ændret sig over tid? Eksempler herpå kunne være i beskæftigelsen med Vergangenheitsbewältigung fx i forbindelse med en analyse af Richard von Weiszäcker tale fra 1985 eller hvordan DDR erindres i eftertiden - ud fra et positivt eller negativt perspektiv. |
Sociolingvistisk metode: | I den sociolingvistiske metode ser man på forbindelsen mellem sproget og de sociale og kulturelle miljøer og grupper, der bruger sproget. Det kunne fx være, at man undersøger, hvordan en sproget i en tekst udtrykker en form for tyrkisk-tysk identitet, eller hvordan mindretalssproget har en samlende effekt for det dansk-tyske mindretal i grænseregionen. |
Ideologiske metoder: | Ligesom ved de fiktive tekster beskæftiger man sig i den ideologiske metode med de ideologiske forhold i teksten, og sætter dem i forhold til samfundsmæssige omstændigheder. Det kunne fx være en undersøgelse af, hvorvidt der er en (evt. skjult) kritik af det vestlige samfund i taler fra DDR, eller hvordan ikke-fiktive tekster fra 2. verdenskrig er præget af nationalsocialistisk ideologi. |
Gode råd til SRP i sprogfagene:
- Hav tekstnedslag/citater med til at understøtte din analyse.
- Husk, at citater ALTID skal være på originalsproget og altid skal forsynes med en litteraturhenvisning.
- Inddrag, hvis det er muligt og relevant, sekundærmateriale på originalsproget.
- Hvis du laver personkarakteristik, kan det være en god idé at betone, hvordan de forskellige personer repræsenterer forskellige positioner i værket. Husk desuden at udvælge de mest centrale personer.
- Husk at reflektere over, hvordan sprogfaget kan bruges til at besvare din opgaveformulering. Hvad er det, sprogfaget bidrager med? Hvor er det, sprogfaget har sine begrænsninger i forhold til problemformuleringen?
- Skab bro mellem dit andet fag og sprogfaget - fx ved at inddrage resultater/informationer fra dit arbejde med det andet fag i analysen.