Delprøve 2
Delprøve 2
TJEK ALTID:
OPGAVEFORMULERINGEN
HUSK dette:
angiv, hvilke tekster du har brugt A + B/C/D
- marker de 5 verber i de 3 nævnte tider
- angiv, hvilke tider du har brugt (parentes eller note)
- skriv delprøven i den rigtige genre (se nedenfor)
- bemærk hvem der er afsender - modtager(e)
LAV DIN EGEN skabelon til de 6 genre (en ARTIKEL, en E-MAIL M.M.), som du kan bruge til skriftlig eksamen
Hvad er et brev?
Uformelt:
|
Formelt:
|
Hvad er et læserbrev/ argumenterende indlæg?
Sted + dato |
Skrives af avisens læsere, ikke af journalister |
Tænk over avisen det skal stå i |
Indsæt evt. billede |
Afslutningshilsen: hilsen + dit navn |
Hvad er et personlig blogindlæg?
En åben webbaseret dagbog. Afsenderen deler sin viden og læserne kan kommentere (besvare) det. |
Hvad drejer sagen sig om? |
Hvilken sprog kan man forvente? |
SRP I ITALIENSK
SRP i italiensk
Sprogfagene er humanistiske fag. Det vil sige at vi beskæftiger os med at forstå mennesket ved at analysere menneskeskabte produkter og fænomener fra nutid og fortid. Vi arbejder med tekster ud fra det brede tekstbegreb - fx tekster såsom noveller, romaner, digte, billeder, artikler og taler, men også mere visuelle tekster såsom film, billeder og reklamer.
Sprogfagene tager udgangspunkt i hermeneutikken. Vi analyserer og fortolker med forskellige analysestrategier - det kan fx være analyse af personer, miljø, symboler, komposition, filmiske virkemidler, form, retorik og argumentation.
Når du skriver SRP i et sprogfag skal du arbejde med materiale på originalsproget. I sprogfagene arbejder vi ofte med litterære eller filmiske værker, men du kan også tage udgangspunkt i ikke-fiktivt materiale, fx en tale eller en artikel.
Uanset materialets karakter vil du skulle lave en grundig analyse af værkets indhold, med inddragelse af relevant metode. Overordnet set vil du derfor trække på din metodiske viden, som du kender fra dansk og engelsk: du vil typisk skulle beskæftige dig med personkarakteristik, tema, tekstens budskab, symbolik osv.
I SRP lægges der vægt på metode, og derfor er det en god idé at arbejde tydeligt ud fra konkrete analytiske metoder og begreber. Man kan præsentere læseren for, hvilken tilgang man vælger, hvilke man fravælger og hvorfor og dermed markere, at man er metodebevidst. Der er forskellige metodiske vinkler, som kan være relevante at tage udgangspunkt i, alt efter hvilket materiale du arbejder med. Desuden er det muligt at bruge elementer fra flere analytiske metoder i arbejdet med en tekst. Følgende oversigt kan være behjælpelig i dine metodiske overvejelser:
METODE VED LITTERÆRE OG FIKTIVE VÆRKER[1]
Den nykritiske metode | I denne metode betragtes teksten isoleret fra andre omstændigheder. Det vil sige at man kigger udelukkende på teksten og dens indhold, såsom personer, tema, symbolik, budskab - tekstens interne sammenhæng. |
Den biografiske metode | Her ser man på man sammenhængen mellem teksten og forfatteren bag. Det vil sige at man undersøger, hvordan teksten kan forklares og forstås ud fra viden om forfatteren, hvordan hans/hendes liv kommer til udtryk i teksten, og i hvilket omfang teksten omhandler forfatterens faktiske liv. Gode eksempler her kan være ”Das Urteil” af Franz Kafka eller ”Zonenkinder” af Jana Hensel. |
Den strukturalistiske metode | Denne metode anvendes typisk til genrer som folkeeventyr, eventyr, myter og film. Man undersøger de faste systemer og regler ud fra tanken om, at menneskers handlinger og tænkemåder er styret af grundlæggende systemer - eller kan analyseres gennem dem. Metoden er dermed en undersøgelse af, hvordan skemaer og modeller passer til teksten - fx aktant- eller berettermodellen. Gode eksempler kan her være eventyr af brødrene Grimm eller filmene ”Das schweigende Klassenzimmer” og ”Das Leben der Anderen.” |
Social- og bevidsthedshistorisk metode | I denne metoder undersøger, hvordan teksten er påvirket af dens samtid, altså af den tid, den er skrevet i. Man kan her undersøge magtforhold, klasseskel, litterære traditioner og andet. Nogle aspekter af undersøgelsen er, hvad teksten siger om datidens samfund og tænkemåder, og i hvilken litteraturhistoriske periode teksten er skrevet. Gode eksempler kan her være ”Feuchtgebiete” af Charlotte Roche, ”Sachliche Romanze” af Erich Kästner eller ”Das Brot” af Wolfgang Borchert. |
Ideologiske metode | Med den ideologiske metode undersøger man de ideologiske forhold i teksten og sætter dem i forhold til samfundsmæssige omstændigheder: fx magtstrukturer, køn/ligestilling eller forholdet mellem etniske grupper. Man spørger ind til, hvordan de herskende magtforhold er synlige i teksten, og hvilken ideologi de afspejler. En undermetode er den ideologikritiske, hvor man kritiserer en teksts ideologi. Gode eksempler her kan være Rammsteins video og tekst ”Deutschland”, digtet „Das Ende der Kunst“ af Reiner Kunze eller ”Der Nachbar” af Bertolt Brecht. |
Psykoanalytiske tilgang | I en psykoanalytisk læsning af en tekst bruger man Freuds begreber til at analysere. Det kunne fx være begreberne ”jeg” og ”overjeg”. Spørgsmål i denne tilgang kunne være: Hvilke indre konflikter hersker der i personerne? Hvordan er relationerne mellem figurerne? Hvilke livsfaser gennemlever de? Gode eksempler på tilgangen kunne være novellesamlingerne ”Strafe” og ”Schuld” af Ferdinand von Schirach eller ”Tschick” Wolfgang Herrndorf. Derudover kan også eventyr ofte læses psykoanalytisk. |
[1] Udarbejdet med udgangspunkt i oversigt fra EMU (https://emu.dk/stx/tysk/metoder/tyskfagets-litteraere-metoder)
Det vigtigste er, at du vinkler analysen, så den passer med opgaveformuleringens krav. Derudover er det vigtigt, at du i din analyse har tekstnedslag/citater med, til at understøtte din analyse. Husk, at citaterne skal være på originalsproget og at de skal forsynes med en litteraturhenvisning.
Man kan i sprogfagene også arbejde med ikke-fiktivt materiale som analysegenstand. Det kunne fx være en tale, et læserbrev eller en artikel. I arbejdet med ikke-fiktive tekster vil du som udgangspunkt bruge argumentations- og kommunikationsanalyse, som du kender fra dansk og engelsk, og dermed beskæftige dig med retoriske virkemidler og sproglig analyse.
Også her er det her en god idé at arbejde ud fra konkrete analytiske metoder og begreber. Følgende oversigt kan være behjælpelig til din metodiske fokusering i forhold til analysen:
Metode ved ikke-fiktive tekster
Diskursanalysen | I diskursanalysen beskæftiger man sig med sproget, ud fra en betragtning om, at sproget er en social størrelse, der er påvirket af magtforhold, kultur og historie. Spørgsmål, man fx vil kunne stille til en tekst, er: Hvordan er ideologiske og kulturelle strømninger synlige i teksten? Hvordan italesættes et tema? Hvordan har italesættelsen ændret sig over tid? Eksempler herpå kunne være i beskæftigelsen med Vergangenheitsbewältigung fx i forbindelse med en analyse af Richard von Weiszäcker tale fra 1985 eller hvordan DDR erindres i eftertiden - ud fra et positivt eller negativt perspektiv. |
Sociolingvistisk metode: | I den sociolingvistiske metode ser man på forbindelsen mellem sproget og de sociale og kulturelle miljøer og grupper, der bruger sproget. Det kunne fx være, at man undersøger, hvordan en sproget i en tekst udtrykker en form for tyrkisk-tysk identitet, eller hvordan mindretalssproget har en samlende effekt for det dansk-tyske mindretal i grænseregionen. |
Ideologiske metoder: | Ligesom ved de fiktive tekster beskæftiger man sig i den ideologiske metode med de ideologiske forhold i teksten, og sætter dem i forhold til samfundsmæssige omstændigheder. Det kunne fx være en undersøgelse af, hvorvidt der er en (evt. skjult) kritik af det vestlige samfund i taler fra DDR, eller hvordan ikke-fiktive tekster fra 2. verdenskrig er præget af nationalsocialistisk ideologi. |
Gode råd til SRP i sprogfagene:
- Hav tekstnedslag/citater med til at understøtte din analyse.
- Husk, at citater ALTID skal være på originalsproget og altid skal forsynes med en litteraturhenvisning.
- Inddrag, hvis det er muligt og relevant, sekundærmateriale på originalsproget.
- Hvis du laver personkarakteristik, kan det være en god idé at betone, hvordan de forskellige personer repræsenterer forskellige positioner i værket. Husk desuden at udvælge de mest centrale personer.
- Husk at reflektere over, hvordan sprogfaget kan bruges til at besvare din opgaveformulering. Hvad er det, sprogfaget bidrager med? Hvor er det, sprogfaget har sine begrænsninger i forhold til problemformuleringen?
- Skab bro mellem dit andet fag og sprogfaget - fx ved at inddrage resultater/informationer fra dit arbejde med det andet fag i analysen.