Musik
Musik i SRO
Musik i SRO
Hvorfor skriver du en SRO i musik?
I SRO skal du træne at skrive en større opgave ud fra en musikfaglig problemstilling i samarbejde med faget engelsk. Problemstillingen tager udgangspunkt i et emne valgt af de to faglærere.
Hvem skriver du til?
Du skal skrive til en elev, der har musik på A-niveau. Det vil bl.a. sige, at du skal definere og forklare alle nye begreber, som du ikke har lært om i den fælles undervisning.
Hvordan skriver du en SRO?
Du får udleveret en problemformulering med tilhørende analysemateriale, som i musik er en lydfil og noder. Se eksemplet nedenfor.
Hvordan bedømmes opgaven?
Udover de generelle bedømmelseskriterier (link) bedømmes du på opgavens musikfaglige indhold
• kan du skrive i et præcist musikfagligt sprog?
• kan du udvælge og anvende relevante parametre i din analyse?
• kan du underbygge dine iagttagelser i de udleverede noder?
Eksempel:
Du har fået givet det overordnede emne ”De sorte amerikaneres forhold i USA i 1960’erne” i fagene musik og engelsk. I musik tager du udgangspunkt i de to pladeselskaber Stax og Motown. Ud fra læst litteratur skal du med egne ord beskrive, hvad der kendetegner de to pladeselskaber. Her kan du bl.a. skrive om, hvad der kendetegner musikken, hvem der udførte den, hvem der lyttede til den, hvor den opstod osv. Det er dig, der skal bestemme, hvad der er relevant at få med i det redegørende afsnit.
I analysen skal du anvende musikalske parametre som form, melodik, groove, harmonik og/eller sound. Du skal selv kunne vurdere, hvad der er relevante parametre i det enkelte musikstykke. Du vil få udleveret mindst et stykke musik. I analysen skal du altid underbygge dine iagttagelser i noden eller i særlige tilfælde i en grafisk fremstilling af den hørte musik. Det er vigtigt, at du bruger dine iagttagelser til musikfaglige konklusioner. Det er fx ikke interessant i sig selv, at stortrommen markerer alle 1/8, men det bliver interessant, når det anvendes til at konkludere, at groovet opleves tungt.
På det diskuterende og vurderende plan skal du diskutere resultaterne af dine analyser. I analysen har du sammenlignet to soulnumre. Du skal nu vurdere og begrunde, hvilket nummer, der er fra Stax og hvilket, der er fra Motown. Her bruger du din viden fra det redegørende afsnit og holder det op mod dine resultater fra analysen. Resultaterne fra dette arbejde skal sammen med resultaterne fra analyserne i engelsk danne din endelige konklusion på problemformuleringen.
Musik i SRP
Musik i SRP
Hvorfor skriver du en SRP i musik?
I SRP skal du belyse en problemstilling ud fra en musikfaglig vinkel i samarbejde med et andet fag. En problemstilling kan fx tage udgangspunkt i en historisk periode, en genre, en formtype, en kunstner, en komponist eller et værk.
Hvem skriver du til?
Du skal skrive til en elev, der har musik på A-niveau. Det vil bl.a. sige, at du skal definere og forklare alle nye begreber, som du ikke har lært om i den fælles undervisning.
Hvordan skriver du en SRP?
Du vælger selv det overordnede emne, som dine vejledere skal godkende. Vejlederne skal stå inde for, at der kan skrives en fagligt kvalificeret opgave i de to fag.
Vejlederne skriver problemformuleringen efter møder med dig. Udover problemformuleringen vil du få udleveret analysemateriale. I musik typisk en eksempel-CD samt noder.
Eksempel:
Du har valgt at arbejde med det overordnede emne ”Borgerrettighedsbevægelse og de sorte amerikaneres forhold i USA i 1960’erne” i fagene musik og historie. I musik tager du udgangspunkt i de to pladeselskaber Stax og Motown. Ud fra læst litteratur skal du med egne ord beskrive, hvad der kendetegner de to pladeselskaber. Her kan du bl.a. skrive om, hvad der kendetegner musikken, hvem der udførte den, hvem der lyttede til den, hvor den opstod osv. Det er dig, der skal bestemme, hvad der er relevant at få med i det redegørende afsnit.
I analysen skal du anvende musikalske parametre som form, melodik, groove, harmonik og/eller sound. Du skal selv kunne vurdere, hvad der er relevante parametre i det enkelte musikstykke. Du vil få udleveret mindst et stykke musik. I analysen skal du altid underbygge dine iagttagelser i noden eller i særlige tilfælde i en grafisk fremstilling af den hørte musik. Det er vigtigt, at du bruger dine iagttagelser til musikfaglige konklusioner. Det er fx ikke interessant i sig selv, at stortrommen markerer alle 1/8, men det bliver interessant, når det anvendes til at konkludere, at groovet opleves tungt.
På det diskuterende og vurderende plan skal du diskutere resultaterne af dine analyser. I analysen har du sammenlignet to soulnumre. Du skal nu vurdere og begrunde, hvilket nummer, der er fra Stax og hvilket, der er fra Motown. Her bruger du din viden fra det redegørende afsnit og holder det op mod dine resultater fra analysen. Resultaterne fra dette arbejde skal sammen med resultaterne fra analyserne i det andet fag danne din endelige konklusion på problemformuleringen.
Skriftlig musikeksamen
Den skriftlige studentereksamen i musik består af to prøver:
- Musikteori 1 er første delprøve. Der stilles et klaver til rådighed. Disciplinerne er akkordlæsning, harmonisk analyse (2 opgaver), melodisk analyse og rytmisk analyse. Disse fem discipliner træner vi i den mundtlige og skriftlige undervisning i alle tre år.
- Musikteori 2 er en prøve i musikalsk arrangement.
De skriftlige opgaver fylder en stor del af den daglige undervisning på A-niveau. Efter grundforløbet i 1g skal du aflevere en række mindre opgaver (to elevtimer pr. opgave), hvor du træner den grundlæggende musikteori, som omhandler nodenavne, akkordlære, skalaer og harmonisk analyse (sammenhængen mellem akkorder).
I begyndelsen af 2g forventes det, at du kan de grundlæggende musikteoretiske begreber. I 2g skal du lære at arrangere musik. På Horsens Gymnasium og HF er genren pop/rock, og opgaven er at tilføje instrumentalstemmer (bas og trommer) og vokalstemmer til en given melodi med becifringer. Det rytmiske samspil mellem flere stemmer, groove, er et grundlæggende element i et pop/rock arrangement. Derfor fylder groove-arbejdet meget i de skriftlige opgaver i 2g.
I 3g kan man arbejde med genren jazz. Opgaven er også her at tilføje instrumentalstemmer (bas og trommer) og vokalstemmer til en given melodi. I jazzarrangement skal du desuden tilegne dig et musikalsk stilkendskab, som bygger på en fastlagt tradition i brugen af musikalske parametre som form, stemmeføring, rytmisk akkompagnement og harmonik.
Til skriftlig eksamen i 3g bestemmer du selv, om du vil vælge pop/rock opgaven eller jazzopgaven (hvis du har haft dette).
Til arbejdet med de skriftlige opgaver får du i begyndelsen af 2g udleveret nodeprogrammet Primus. Du lærer at bruge Primus gennem undervisningen og udover at få et flot nodelayout, kan du også med det samme høre, hvordan dine indtastede noder lyder, hvilket er en stor fordel, når man arrangerer.
Hvad bliver du bedømt på i musikteori 2?
Bedømmelseskriterierne inddeles i to hovedområder:
- Musikteori
- Nøgler
- Fortegn
- Nodeværdier
- Pausetegn
- Partituropstilling
- Volter og afslutninger korrekt og entydigt markerede
- Akkordnotation
- Instrumental og vokal stemmeføring
- Kendskab til vokalstemmer og instrumenters normale toneomfang og notation
- Tekstlægning af vokalstemmer
- Genrebevidsthed
- Fortrolighed med centrale stiltræk i pop/rock og jazz
Metode
Metode
(kilde: https://www.musikipedia.dk/musikfaget#4)
Musikfagets teori- og vidensdel handler om at analysere musikalske værker, fænomener og ideer og om at undersøge dem i et bredere historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og socialt perspektiv. Man skelner her mellem musikinterne og musikeksterne metoder.
Musikinternt benyttes auditiv analyse til at undersøge:
- instrumentation og sound
- rytmik og groove
- form og arrangement
- udtryk, karakter og effekt (indvirkning på lytteren)
og nodebaseret analyse til at undersøge:
- harmonik og tonalitet
- melodik, tonalt materiale og tematik
- rytmik og groove
- form og arrangement
- tekstligt indhold
Musikeksternt kigges på samtidige kilder med henblik på en undersøgelse af værkets historiske, kulturelle, samfundsmæssige, sociale og tematiske kontekst. De mest gængse tilgange er:
- Historisk tolkningsmetode. Her sættes den musikalske analyse ind i en musikhistorisk sammenhæng. Typisk er man inde i en historisk stil- og genrereflektion, hvor det pågældende værk enten er musikalsk skelsættende, eller viderefører en musikalsk tradition.
- Samfundsmæssig tolkningsmetode. Her sættes den musikalske analyse ind i en bredere samfundsmæssig forståelsesramme. Der fokuseres på, hvordan musikstykket kan tolkes som udtryk for samfundsmæssige, sociale og ideologiske forhold på kompositionstidspunktet.
- Kulturel tolkningsmetode. Her ses musikken som et kulturelt udtryk, som del af en kulturkreds (globalt eller lokalt), og som en musikalsk identitetskonstruktion. Denne mere antropologiske tilgang ser på musikkens funktion i forskellige kulturelle sammenhænge.
- Stil- og genrebaseret tolkningsmetode. Her ses musikken som autonom og uden sammenhæng med komponistens eget liv. Musikstykket er noget i sig selv. Denne metode undersøger musikstykkets enkeltdele (eksempelvis form, tematik, tempo, tonalitet, harmonik, melodik) med henblik på en forståelse af helheden.
- Psykologisk og receptionsmæssig tolkningsmetode. Her bruges musikanalysen til at belyse følelsesmæssige stemninger og psykologiske reaktioner. Man undersøger, hvordan og hvorfor musikken påvirker lytteren, og man undersøger, hvilke virkemidler komponisten har brugt for at opnå dette.