Spring til indhold

Skriveguide til samfundsfag

Hypotese

Hypotese er en del af fællesdelen i en eksamensopgave. Du vil i en hypoteseopgave blive bedt om at udlede hypoteser, som regel tre, på baggrund af en tabel eller en figur. Du skal vise, at du kan se relevante sammenhænge i materialet, og at du kan formidle og begrunde sammenhængene. De tre hypoteser skal tage fat i tre forskellige sammenhænge.

Opbygning af hypotese

En hypotese indeholder tre elementer:

1) En iagttagelse af materialet.
2) En forklaring på/påstand om din iagttagelse.
3) En faglig begrundelse funderet i din faglige viden

De to første punkter skrives i samme sætning. Fx:Kvinder stemmer i højere grad til venstre for midten, FORDI de i højere grad er ansatte i den offentlige sektor. Brug ord som 'fordi', 'da', 'på grund af' til at binde din iagttagelse sammen med din påstand.

I den faglige begrundelse skal du vise din faglige viden og overblik. Her skal du fx uddybe vælgeradfærd.

Eksempel på hypotese

Den græske statsgæld stiger fra 109,1 procent af BNP til 178,1 procent af BNP, fordi der er vedvarende
underskud på de græske statsfinanser. Underskuddene finansieres typisk via lån, når staten låner stifter
den gæld og gæld medfører rentebetalinger, som yderligere belaster statsfinanserne.

bomærke_rgb_300819

Beregning

Det faglige formål med at lave en beregning er at de derigennem kan præcisere tendenser eller faglige sammenhænge. Beregninger af talmateriale følges altid med en opgave, hvor du skal udlede udviklingstendenser eller sammenhænge og beregningerne understøtter dette arbejde.

I en beregningsopgave vil der altid være et talmateriale/statistik med som bilag. Det er op til dig at vurdere, hvilke beregninger, der er relevante. Dit valg af beregninger afhænger af, hvad der er relevant for de tendenser eller faglige sammenhænge, du sætter fokus på. Beregningerne styres således af dit fokus, idet de skal tydeliggøre det, du udleder af materiale.

Typiske beregninger vil være:

  • Procentvis vækst. Viser tabellen udvikling over tid er procentberegning relevant. Her kan du tydeliggøre udviklinger, markante tendenser, forandringer og for at kunne sammenligne.
  • Indekstal. Benyttes til at tydeliggøre udviklingerne.
  • Procentvise andele. Anvendes ved tabeller med afhængige og uafhængige variable – fx alder og partivalg. Her kan du beregne hvor mange procent i en aldersgruppe der stemmer på et parti – eller fordelingen af aldersgrupper i et parti.
  • Vækstrater, gennemsnitlig årlig vækst. Kan fx benyttes til at vise, hvorledes Danmarks BNP i gennemsnit har udviklet sig pr år.

Du skal ikke vise udregningerne men kun resultaterne af dine beregninger. Laver du en række beregninger, fx indekstal, er det en fordel af fremstille resultaterne i en tabel.

Nogle gange skal du bruge beregninger, der er foretaget. Her skal du vise, at du forstår beregningerne og ved, hvad du kan udlede på baggrund af dem.Typisk vil du støde på:

  • Statistisk usikkerhed. Her skal du beregne, hvor stor usikkerhed, der er forbundet med en undersøgelse.
  • Lineær regression: I ligningen y=ax+b får du angivet hældningskoefficienten, altså forholdet mellem X og Y. R2 er forklaringsgraden, dvs hvor stor del af variationen i den afhængige variabel y, der forklares af ligningen. Hvis R2 er 1 ligger alle punkter præcis på den rette linje og ligningen kan forklare 100% af variationen i den afhængige variabal y.  Jo mere spredt punkterne ligger fra linjen, jo mere vil R2 nærme sig 0.

Læs meget mere i Knæk koden fra samfundsfag og i din formelsamling fra matematik, når du skal i gang med beregninger.

Bedømmelse

Der bliver lagt vægt på, at du ved hjælp af dit faglige overblik udleder relevante konklusioner af materialet og at du foretager relevante beregninger. Endvidere er det vigtigt, at beregningerne indgår i dine konklusioner, så de spiller en væsentlig rolle for det, du kan sige om materialet.

bomærke_rgb_300819

Sammenligning

En sammenligning er på fagets undersøgelsesniveau. Her viser du, at du ved at hjælp af din faglige viden kan identificere det væsentlige i to eller flere tekster og se på de forskelle og ligheder, der er teksterne imellem. En sammenligning viser således, at du kan bearbejde tekstmateriale fagligt og struktureret.

En sammenligning vil til eksamen være første spørgsmål i den valgfrie del.

Hvordan skriver du en sammenligning

Først og fremmest: Du har fået en opgaveformulering, der fortæller dig, hvad du skal fokusere på. Det er afgørende, at du gennem din besvarelse holder fokus på opgaveformuleringen og lader den styre sammenligningen. Det lyder indlysende, men en del besvarelser får sat et forkert fokus, og det gør hele opgaven problematisk. Fokus er det første kodeord for en god sammenligning.

Til opgaven får du to til tre tekster, som danner grundlag for din besvarelse. Du skal aktivt bruge dine tekster og med konkrete nedslag i teksterne dokumentere dine argumenter. Teksterne er hele grundlaget, og kun hvis der udtrykkeligt i opgaveformuleringen står, at du skal anvende supplerende materiale er det nødvendigt. Ellers er de udleverede tekster tilstrækkeligt.

I en sammenligning skal du både sammenligne ligheder og forskelle. Teksterne, der følger opgave, kan være udtryk for modsatrettede holdninger/positioner men kan også have nogle indbyrdes ligheder og nogle indbyrdes forskelle. For at få øje på de relevante sammenligninger anvender du din faglighed – det er med din faglige viden i rygsækken, at du kan se, hvad der er væsentligt for opgaven. Du skal vise, at du i teksternes positioner kan se faglige begreber og/eller teorier, og at du kan bruge fagets teorier til at tydeliggøre, forklare og uddybe teksternes positioner med. Du kan med din faglige viden forstå teksternes udsagn på et dybere plan, end hvis du ikke havde samfundsfag. Det skal du vise! Faglighed er således det andet kodeord for en god sammenligning.

Det tredje kodeord er struktur. En god sammenligning er nemlig velstruktureret og her er det igen din faglighed, der er vejen til en god struktur. Når du vælger, hvad der er væsentlige nedslag i teksterne, har du din faglighed med til at lave udvælgelsen. Og hermed er du på vej til at lave en struktur. En fagligt svagere besvarelse af en sammenligningsopgave vil redegør for teksterne hver for sig og til sidst foretage en sammenligning som en form for konklusion. Denne besvarelse vil ikke være særligt fokuseret og præcis og viser en ringere forståelse for, hvad der er vigtigt. En god besvarelse derimod vil tage udgangspunkt i opgaveformuleringen og fra start sætte fokus på det i teksterne, der er relevant i forhold hertil. Det vil være de faglige begreber og teorier, der bestemmer, hvordan besvarelsen struktureres.

Du afslutter din besvarelse med en konklusion, der trækker de væsentlige forskelle og ligheder op til en samlet besvarelse af opgaveformuleringen: Hvad kan du samlet konkludere ud fra din sammenligning om fx amerikansk udenrigspolitik (jf eksemplet nedenfor). En konklusion skal give et endeligt og afsluttet svar på opgaveformuleringen. Læs mere om konklusioner her.

Gode råd

Det kan være en god ide allerede fra starten af sammenligningen at præsentere det, du når frem til: Hvordan placerer du overordnet teksterne i forhold til hinanden. Det kan give et klart og fokuseret afsæt for den sammenligning, du bagefter udfolder.

Hvordan bedømmes en sammenligning

Der er to væsentlige kriterier:

  • At du anvender teksterne fokuseret til at svare på opgaveformuleringen
  • At besvarelsen er velstruktureret så både forskelle og ligheder fremstår tydeligt

Og for at kunne opfylde det, er det, som nævnt, afgørende, at du bruger din faglighed.

De faglige mål, der ligger bag en sammenligning er:

  • evne til at kunne dokumentere faglige sammenhænge vha. materiale og supplere ved brug af hjælpemidler
  • anvendelse af teorier til forklaring af faglige sammenhænge og udviklingstendenser
Eksempler på en sammenligning

Opgaveformuleringer:

  • Sammenlign de synspunkter på forholdet mellem kultur og konflikt, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3.
  • Sammenlign de opfattelser af Danmarks konkurrenceevne, der kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3.
bomærke_rgb_300819

Undersøgelse

I en undersøgelse skal du vise din evne til at dokumentere faglige sammenhænge og bearbejde et talmateriale. Det vil sige, at du skal vise, at du kan overskue statistisk materiale og undersøge, hvad du ud fra materialet kan sige om dit undersøgelsesspørgsmål.

Hvem skriver du til

Du skriver til en på samme niveau som dig. Det vil sige, at du skal se bort fra lærerens viden – du skal aldrig tænke, at ’det behøver jeg ikke skrive, for det ved min lærer godt’.  Det vil også sige, at du ikke skal redgøre for alt, for en person på samme niveau som dig kender godt de begreber og ord, du kender. I stedet skal du vise din forståelse af begreberne ved at anvende dem aktivt i din undersøgelse.

Hvordan skriver du en undersøgelse

En undersøgelse kan være formuleret som forskellige typer af opgaver:

  • Undersøg, hvad der af materialet kan udledes om…

Her vil der være en række bilag, ofte statistik materiale, som du skal vise, at du kan udlede samfundsfaglige relevante tendenser, sammenhænge og konklusioner ud af.

  • Undersøg, i hvor høj grad XX kommer til udtryk i materialet…

Her vil der ofte være statistikker kombineret med tekstmateriale, hvor din opgave er at undersøge, om det statistiske materiale bekræfter tekstens udsagn og pege på, hvor der er overensstemmelse og hvor, der er forskelle.

I en undersøgelse skal du vise, at du kan læse tabeller, statistikker og tekster og udlede de vigtigste faglige sammenhænge og tendenser ud af dem – altid i forhold til undersøgelsens spørgsmål. Det er vigtigt, som i alle opgaver, at du holder fokus på det, du bliver spurgt om. Det er en opgave, hvor du skal vise, at du kan læse noget bestemt ud af tabellerne og sammenholde de forskellige informationer. Du skal undervejs dokumentere det, du udleder. Det vil sige, at du slår ned i materialet og henviser til konkrete tal/oplysninger i din fremstilling. Nogle gange blive du bedt om også at foretage relevante beregninger. Det er en styrke, hvis du kan vise, hvorfor dine beregninger er relevante, altså hvad du kan sige med beregningerne, som du ikke ellers kan få sagt. Læs mere under beregninger. Der kan også være materiale, der bygger på chi-i-anden test eller lineær regression, og her skal du huske at bruge de oplysninger, du får, aktivt.

Til slut skal du lave en konklusion, hvor du fokuseret svarer på, hvilke faglige sammenhænge og tendenser, du har læst af materialet ud fra undersøgelsens spørgsmål.

En måde, du kan strukturere din besvarelse på, er ved at redegøre for hvert bilag for sig (stadig fokuseret ud fra dit spørgsmål) og dermed for hvert bilag gøre det klart hvilke tendenser, du kan udlede. Undervejs i din fremstilling kan du trække tråde til tidligere fremstillede bilag og sammenholde de oplysninger, materialet giver dig. Til slut skal du i din konklusion samle din fremstilling op til en samlet fokuseret undersøgelse. Det er ikke sikkert, bilagene viser de samme tendenser – der kan være tendenser, der kan pege i forskellige retninger, og det skal du vise.
En anden måde er at gå på tematisk til værks, hvor du fra starten går på tværs af bilagene med nedslag de steder, der er tematisk forbundne. Det kan også være bilag, der peger i den ene retning, du samler, for dernæst at samle bilag, der peger i en anden retning. Til slut skal du samle din undersøgelse i en konklusion, hvor du tydeligt svarer på spørgsmålet.

Det, der er lidt tricky ved denne type opgaver, er, at du ikke afkræves en masse samfundsfaglige begreber og teorier. Det vil ofte være relevant at læse materialet i forhold til dine samfundsfaglige begreber og inddrage dem som uddybninger af de mønstre, du udleder, men det er som regel ikke i fokus for opgaven. Det er i stedet systematisk, tydeligt og fokuseret at fremstille tendenser i materialet, hvor din faglige viden er med til at disponere opgaven. Altså at det er din viden, der gør, at du kan se, hvad der er vigtigt.

Hvordan bedømmes en undersøgelse
  • Din besvarelse bedømmes på at opgavebesvarelsen når frem til et egentligt svar – fx på spørgsmålet: ”danskernes forhold til arbejde er karakteriseret af følgende hovedtræk:….”
  • At udnyttelsen af materialet er styret af faglig viden om forskellige oplysningers relevans og at nedslagene i materialet sker præcist i forhold til sammenfatningerne

Læs denne opgave og vurder, hvad der er godt og skidt i besvarelsen om danskernes forbrug:

Opgaveformulering og besvarelse

bomærke_rgb_300819

Diskussion

En diskussion er en faglig funderet afvejning af forskellige argumenters holdbarhed. En diskussionsopgave er på fagets højeste taksonomiske niveau og en del af et eksamensopgavesæts sidste spørgsmål. Det er her, du i særlig grad skal inddrage faglig viden og teorier, som du skal vise, at du kan anvende i en faglig diskussion. En diskussion er ikke en argumentationsopgave, idet du ikke skal være debattør med en særlig holdning. I stedet skal du med et neutralt udgangspunkt belyse, undersøge og vende og dreje faglige og saglige argumenter. Det er evnen til at sætte din faglighed i spil, der er i centrum.

Hvordan skriver du en diskussion

Du skal argumentere for eller imod et eller flere synspunkter. Det er vigtigt, at du forholder dig meget præcist og fokuseret til opgaven – et lyder nemt, men det er også nemt at skrive sig ud af en tangent og glemme at holde fokus!

Du får ofte udleveret synspunkter i bilagsmaterialet. Du skal argumentere veldokumenteret dvs. med nedslag i bilagsmaterialet og gøre brug af almen viden samt faglige færdigheder. Det er vigtigt med dokumentation i bilagsmaterialet, i din faglige viden eller i empiri, så det ikke bare bliver postulater = løse påstande. Der vil til skriftlig eksamen være sammenhæng mellem delopgavens spørgsmål 2 og 3 (diskussion eller notat), som du kan drage nytte af, idet du har indsigter og materiale fra spørgsmål 2, du kan bygge videre på.

Strukturen er også meget vigtig i en diskussionsopgave. Struktur betyder, at du skriver sammenhængende afsnit med én tydelig pointe, at der afsnittene imellem er en klar rød tråd, og at der er en progression gennem besvarelsen. Du kan bygge din diskussion op på flere måder:

1)      Når du har skabt dig et grundigt overblik over de vinkler og faglige argumenter, der er på opgavens område, tager du fat i et område ad gangen og belyser dette ud fra de relevante faglige argumenter. Herunder undersøger du punkt for punkt fordele og ulemper, styrker og svagheder eller muligheder og forklaringer ud fra relevant faglig teori. Dernæst tager du fat i næste vinkel og belyser den ud fra relevante faglige standpunkter. Dette munder ud i en konklusion, hvor du trækker din argumentation frem og viser, hvad du svarer på opgavens spørgsmål.

2)      Du kan i stedet strukturere din opgave ved først at belyse den ene side af argumentationen (for/fordele/muligheder) og dernæst den anden side (imod/ulemper/begrænsninger). Det er vigtigt, at de to dele af besvarelsen hænger sammen så du undervejs får vendt dine argumenter og set dem fra flere faglige vinkler.

Diskussionen skal afsluttes med en konklusion, der præcist svarer på det, du bliver bedt om. Her samler du din diskussion sammen og giver et tydeligt overblik over, hvad du er kommet frem til.

Hvordan bedømmes en diskussion

Der er tre afgørende kvalitetskriterier:

  • At den viden, der præsenteres, er relevant for det stillede spørgsmål – at fokus gennemgående bevares.
  • At den viden, der præsenteres, har en faglig dybde og omfang, der gør diskussionen fyldestgørende.
  • At fremstillingen er velstruktureret

(Fra opgavetyper og kvalitetskriterier, Opgavekommissionen og fagkonsulenten i samfundsfag)

Eksempler på en diskussion

  • Diskutér i hvor høj grad VK-regeringens udenrigspolitik har øget eller mindsket Danmarks sikkerhed. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag A3.
  • Diskutér, hvilke muligheder der er for at EU kan udvikle sig til en global aktør, som kan “håndtere de komplekse internationale udfordringer”. (Citat fra bilag D2). Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag D2.
  • Diskutér arbejdets betydning for individet i det senmoderne samfund. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag C2.
bomærke_rgb_300819

Notat

Et notat er på fagets højeste taksonomiske niveau. Her skal du vise, at du kan anvende din faglige viden og aktuel samfundsfaglig viden til at argumentere fagligt og sagligt og herudfra anbefale en strategi til en tænkt politiker eller parti.

Hvordan skriver du et notat:

Du skal forestille dig, at du er politisk rådgiver for  en politiker eller et parti. Du skal kunne argumentere politisk og fagligt, så du viser, at du kender personens politiske kontekst. Argumentationen skal være ensidig, da du er rådgiver for en bestemt person. Du må meget gerne have forbehold med, så personen kan være klædt på til evt. modangreb. Det er vigtigt at dokumentere dvs. at bruge statistisk materiale, hvis det er til stede. Der skal være en konklusion til sidst, hvor det bedste forslag anbefales politikeren.

Et notat står på to ben: Der er et fagligt ben – det kan være du skal skrive om integrationspolitik eller økonomisk politik – og der er et politisk ben, hvor du skal vise din viden om politiske forhold og strategier. Disse to ben skal samles i en samlet analyse af, hvad du anbefaler politikeren.

Du kan vælge at komme med én strategi, hvor du undervejs i besvarelsen kommer ind på forskellige elementer af strategien og vurderer fordele og ulemper. Eller du kan vælge at præsentere forskellige strategier, hvor du til sidst vælger at anbefale den ene.

Et notat kan være et økonomisk notat, hvor det kan være relevant at inddrage viden om økonomiske mål, økonomiske styringsredskaber, økonomiske skoler og kort- samt langsigtede konsekvenser af økonomiske indgreb.

I et udenrigspolitisk/internationalt politisk notat kan viden om mål og midler i udenrigspolitik, det internationale system, magt, idealisme og realisme kan være mulige relevante teorier.

Der kan også være andre faglige vinkler: Det vigtige er, at du viser din faglige viden ved at argumentere fagligt for den sag, notatet handler om, samtidigt med, at du sætter dine strategier ind i den politiske kontekst ved at rådgive ud fra vælgerhensyn, de andre partier, samarbejde i folketinget mv. Det er en god ide at tænke i Molins model og vurdere strategien ud fra ideologisk faktor, parlamentariske situation, personfaktor mv samt ud fra vælgersegmenter, vote-, office- og policyseeking.

Bedømmelse

Det allervigtigste er din faglige begrundelse, som både omhandler det faglige felt og den politiske virkelighed. Det betyder, at du skal argumentere fagligt, sagligt og med empirisk viden for din(e) strategi(er). Der vil blive lagt vægt på, at du har relevante begreber og teorier med, at du kender den politiske virkelighed og at du kan forholde dig sagligt vurderende til dine argumenter.

Eksempler på en opgaveformulering i genren notat:

Du er politisk rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Skriv et notat, der sætter Helle Thorning-Schmidt (S) i stand til at tilrettelægge en fagligt begrundet strategi til håndtering af politikken vedrørende familiesammenføring (bilag C4) i den nye S-R-SF regering.
I notatet skal du anvende viden om politiske partiers adfærd.

Eksempel på en notat-besvarelse, der er skrevet i slutningen af 3.g og vurderet til 12: Notat til Karen Hækkerup.

Et andet eksempel fra Sct Knuds gymnasium

bomærke_rgb_300819

Metode i samfundsfag

Metode betyder måden, du arbejder på i faget.

I samfundsfagets metode arbejder du helt overordnet med at anvende teori på empiri.

Teori
Teori er i samfundsfag både begreber, modeller og store, sammenhængende teorier.
Det betyder, at du skal kunne forklare:
• Hvordan empirien bliver indsamlet
• Hvordan du arbejder med at koble teori og empiri

Empiri
I samfundsfag er målet, at vi kan forstå og forklare virkeligheden. Virkeligheden indsamles gennem undersøgelser, data, beskrivelser, interviews mv, og det er empirien.

Indsamling af empiri

Den empiri, du anvender i din opgave, er indsamlet efter den kvantitative eller den kvalitative metode. Du har kun brugt den kvantitative metode/ kvalitative metode, hvis du selv har indsamlet empiri. Har du ikke selv indsamlet empiri, kan du tale om, hvilken type empiri du har inddraget i din opgave.

Kvantitativ metode: Virkeligheden indsamles gennem spørgeskemaer, hvor et repræsentativt udsnit af populationen spørges om forskellige parametre. Det kan kvantificeres og fremstilles i statistikker, tabeller og grafer. Formålet er at få nogle generaliserede sammenhænge.

Metodiske overvejelser over materialet:

  • Stikprøven skal bestå af et højt antal respondenter! Jo flere du spørger / jo større stikprøve – jo mere sikkert resultat! FX: Når et analyseinstitut spørger hvad danskerne vil stemme ved næste valg, spørger de mindst 1000 personer!
  • Du kan udregne den statistiske usikkerhed for en stikprøve, når du kender stikprøvestørrelsen.
  • Stikprøven skal være repræsentativ! Hvis man skal slutte fra stikprøven til populationen, skal undersøgelsen være repræsentativ – dvs. at den gruppe, man spørger, skal ligne befolkningen.
  • Afhængig og uafhængig variabel: Hvad er den afhængige og den uafhængige variabel? Kunne der forekomme andre variable, der ikke er en del af undersøgelsen?

Kvalitativ metode: Virkeligheden indsamles gennem enkelt-eksempler. Det kan være interviews og observationer. Formålet er at få en dybdegående viden om virkeligheden, som giver nye forståelser.

Metodiske overvejelser over materialet: ***måske skal der være noget andet her

  • Reliabilitet = Pålidelighed: Er der gennemsigtighed i, hvordan undersøgelsen er foretaget? Det handler om, at vi skal kunne nå frem til det samme resultat på et senere tidspunkt, hvis man gennemfører undersøgelsen igen – i hvert fald hvis det undersøgte ikke ændrer sig.
  • Validitet = Gyldighed: Måler man rent faktisk det, man ønsker at måle? Har man stillet de rigtige spørgsmål? Kan spørgsmålene misforstås?

Styrker og svagheder ved metoderne til indsamling af empiri:

Kvantitativ

Kvalitativ

Styrker

- Generaliserbar

- Overskuelige præsentations-muligheder

- Øje for nye sammenhænge

- Forstå emnet bedre - eller: Giver et dybdegående indblik i fx en eller få personers holdninger eller en gruppes adfærd.

Svagheder

- Faste og lukkede svar

- Unuanceret

- Ikke generaliserbart

- Vanskeligt at konkludere entydigt

Samfundsfaglige fakultet

Samfundsfag er sit eget fakultet. Men metodisk set låner vi fra de to andre fakulteter. Når vi arbejder i det kvantitative område, lægger vi os op ad naturvidenskab - i særlig grad matematik. Det gør vi i vores søgen efter årsagssammenhænge. Vi undersøger verden og vil gerne generalisere årsag og virkning. Samfundsfag er her udfordret af, at mennesker ikke kan sættes på formel, og vi kan derfor ikke kan lave lovmæssige sammenhænge, men kun statistiske generaliseringer. Fx stemmer flere kvinder til venstre for midten – men det er ikke noget, alle kvinder gør.

Når vi arbejder inden for det kvalitative område, lægger vi os ad humaniora. Det handler om forståelse og fortolkning af materialet til at opnå ny viden og indsigt. Her er det fortolkerens opgave at argumentere tydeligt for fortolkningen. Disse argumenter henter samfundsfag særligt i vores begreber og teorier. Vi leder efter en korrespondens mellem vores begreber og viden og den virkelighed, vi undersøger.

Dine metodeovervejelser

Du skal kunne gøre rede for, om din empiri er indsamlet efter den kvantitative metode og/eller den kvalitative metode, og hvilke fordele og ulemper der er ved de to indsamlingsmetoder. Ofte vil du blive spurgt til, hvilke undersøgelser der kunne have været relevante for at besvare din opgave.

Din eksamen

Du skal vise:

  • At du ved, hvad din empiri og hvad din teori konkret er i din opgave
  • At du viser, hvordan du helt konkret og praktisk har arbejdet (=din metode) i din opgave
  • At du kan reflektere over muligheder og begrænsninger i kvalitativt og kvantitativt materiale
  • At du gør dig overvejelser over, hvordan du ville kunne bruge andet kvantitativt eller kvalitativt materiale i din opgave
  • At du kan reflektere over metodernes styrker og svagheder
  • At du kan reflektere over samfundsfags samspil med det andet fag

Do not:

  • Brug ikke en masse fine ord men vær konkret i forhold til din opgave
  • Lad være med at søge alle mulige metodebeskrivelser på nettet – brug det, der er her på siden

Kobling af teori og empiri

Du skal kunne beskrive, hvordan du har arbejdet med at koble teori og empiri. Det vigtige er, at du kan vise helt konkrete beskrivelse af, hvordan du bruger teorien til at forklare og forstå empirien med, og at du kan give konkrete eksempler fra dit arbejde til at vise det.

Der er overordnet tre måder at arbejde med at koble teori og empiri på, som du kan læse nedenfor.  Det er ikke vigtigt, at du navngiver din metode, men at du konkret kan vise, hvad din empiri er, hvad din teori/begreber er, og hvordan du har koblet dem i din opgave.

Deduktivt

Det er den, du oftest vil benytte. Det betyder, at du tager udgangspunkt i nogle teorier/begreber/modeller, som du bruger til at forklare og vurdere empirien med. Du bliver altså i stand til at forklare virkeligheden ved hjælp af din faglige viden.

Induktivt

Her arbejder du ud fra empirien, nogle observationer, statistikker eller begivenheder, som du dernæst skal kunne forklare og vurdere. Du opstiller en hypotese (en faglig formodning) om, hvorfor virkeligheden ser ud, som den gør, og det fører dig frem til teorier/begreber/modeller.

Komparativ metode:
Komparation betyder at sammenligne. Når vi benytter den komparative metode i samfundsfag, sammenligner vi altså forskellige samfundsmæssige forhold (empiri). Vi sammenligner med henblik på at finde forskelle og ligheder. Formålet er, at de faglige sammenhænge bliver tydeligere. Det betyder, at du som grundlag for din sammenligning har en teoretisk viden, der gør, at du kan blive opmærksom på forskelle og ligheder.
Vi kan imidlertid kun sammenligne et forhold ad gangen dvs. vi sammenligner en bestemt variabel med flere andre, eksempelvis:
Indkomstforhold i forskellige socialgrupper. I dette tilfælde undersøger vi variablen indkomst og undersøger, hvilken betydning den har for tilknytningen til forskellige socialgrupper. Her er socialgrupper og deres betydning dit teoretiske grundlag.

bomærke_rgb_300819

Synopsis

Samfundsfag på A og B-niveau kan afsluttes med en mundtlig eksamen. Grundlaget for eksamen er et bilagsmateriale, som du har trukket 24 timer før din eksamen. Ud fra bilagsmaterialet skal du udarbejde en synopsis og fremlægge den til eksamen. Eksamen varer 30 min (inkl votering), og de første ca 10 min går med din fremlæggelse af din synopsis.

Synopsen skal give overblik og angive hovedpunkterne i det arbejde der er gået forud for synopsen. Derfor kommer en synopsis til at fungere som disposition for en præsentation.

Hvordan skriver du en synopsis

24 timer inden den mundtlige prøve trækker du et bilagsmateriale, typisk indeholdende en række forholdsvis aktuelle artikler samt noget statistisk materiale. For samfundsfag på A-niveau gælder det, at bilagsmaterialet skal fylde 12-15 normalsider, og for B-niveaus vedkommende er det 10-15 sider. Bilagsmaterialet knytter sig altid til ét bestemt forløb fra undervisningen, hvilket tydeligt fremgår af overskriften på bilagsmaterialet. Bilagsmaterialet er din eksamenstekst, og det er ud fra dette materiale, at du skal udarbejde en synopsis. Det betyder, at du skal bruge en stor del af materialet aktivt. Du kan udelade en enkelt tekst, men du er altid ansvarlig for at kunne anvende alt materialet i den efterfølgende dialog. I besvarelsen inddrager du desuden din faglige viden, relevant empiri samt relevant selvfundet materiale.

Du må gerne arbejde sammen med andre i din forberedelse, men eksamen er individuel.

Du medbringer en synopsis til dig selv, til eksaminator og til censor til eksamen.

En synopsis skal indeholde arbejdets omdrejningspunkter, dvs:

  • en overordnet problemformulering og
  • problemstillinger eller
  • hypoteser (påstande eller formodninger) samt
  • de væsentlige pointer og konklusioner.

Du kan se dit arbejde med din synopsis som et timeglas – det vil blive uddybet nedenfor.

Bedømmelse

Synopsen bedømmes altid på din mundtlige fremlæggelse og ikke på det skriftlige produkt. Men for at lave en god fremlæggelse skal du have lavet et godt forarbejde, og derfor er det vigtigt at have lavet en god synopsis.

Ved gennemgangen af synopsis vil der blive taget udgangspunkt i de fire F’er. Fokus, færdigheder, faglighed og formidling.

Fokus
  • tydelig opgavestruktur med indledning, fremstillingsafsnit og konklusion
  • tydelig progression ved hjælp af nøgleordene redegørelse, undersøgelse og diskussion
  • tydelige faglig anvendelse af begreber og teori fra samfundsfag
  • Selve synopsen er illustreret i timeglassets snævre del, hvor du har samlet hele dit analytiske arbejde i en kortere præsentation
Færdigheder
  • der skal problematiseres omkring et emne og senere opstilles problemstillinger
  • problemstillingerne skal afspejle, at man mestrer de forskellige taksonomiske niveauer (redegørelse, undersøgelse og diskussion)
  • færdighederne kommer til udtryk i den øverste del af timegalsset.
Faglighed
  • Fagligheden skal være tilstede gennem hele synopsen, gennem de begreber og den teori man vælger at bruge til at bearbejde sit emne med.
  • Fagligheden skal komme til udtryk gennem hele timeglasset, i den øverste del af timeglasset, hvor fagligheden (begreber og teori) kommer frem i problemstillingerne. I den snævre del af timeglasset, hvor fagligheden bruges aktivt til at besvarelse af problemstilingerne. Til sidst i timeglasset skal der også være faglighed i fremlæggelse og evt. dialog omkring synopsen.
Formidling
  • Synopsen som skriftligt produkt kan ikke stå alene
  • Forbered den mundtlige fremlæggelse
  • Formidlingen er den nederste del af timeglasset, hvor indholdet af selve synopsen bredes ud.
>