Skriftlige opgaver i relgion
Læs her om de forskellige skriveopgaver, du møder i religion.
Religion intro
Religion
I religion arbejder du med at læse religiøse udsagn (tekster, billeder, film, genstande) som udtryk for religionens trosforestillinger og religionens handlinger. De religiøse udsagn ses i en historisk, kulturel og samfundsmæssig kontekst, som du i faget skal arbejde på at blive bevidst om. At skrive i religion handler om at opnå erkendelse, om at bearbejde for at huske og forstå og om at formidle din faglige viden.
Skriveøvelser religion
Hvorfor skal du skrive i religion?
Du skal skrive i religion for at lære fagets sprog. Du skal skrive for at tilegne dig viden om faget og for at formidle din viden om faget. I religion er der ikke elevtid, men der kan indlægges skriftlige elementer i faget, da det styrker din faglighed.
Hvad skal du skrive i religion?
Der er ikke en standard-opgavetype i religion. Skriftlige opgaver vil derfor være udformet efter formålet. Det kan fx være at skrive begrebslister, analyser, oversigter mv. Nogle af opgaverne skal skrives som færdige produkter, andre kan læses, og nogle af opgaverne er skriveøvelser, der kun skal stå som dine egne noter.
Hvordan skal du skrive i religion?
Du skriver som elev. Når du skriver for at lære noget (skriveøvelser), skal du skrive undersøgende og træne fagbegreber. Når du skriver et produkt, andre skal læse, skal du skrive formidlende. Dvs. du skal påtage dig en rolle som en faglig person, der er afsender, og det er derfor ikke dig som person, der skal træde frem som afsender. Modtageren skal altid opfattes som en person med samme faglige niveau, som du kan forventes at have. Du skal formidle din faglige viden og vise, at du ved noget. Det er altså ikke læreren som en fagperson, der ved det hele, du skal skrive til.
Eksempler på skriveopgaver i faget
- Skriv en begrebsoversigt til den buddhistiske lære.
- Skriv en analyse af en konkret tekst.
- Skriv en prædiken over NT, Markus 7,1-23: ”Spørgsmålet om rent og urent”.
- Skriv en facebook-opdatering om dine oplevelser og erfaringer som pilgrim på Hajj i Mekka.
- Logbog over dagens time
Feltarbejde
Hvorfor skal du lave et feltarbejde?
Et vigtigt element i religionsfagets metode er feltarbejdet, da det er gennem studiet af religioner og deres konkrete udtryk, at vi kan få mere viden om religionerne og deres udøvere. Feltarbejde er at iagttage, interviewe eller på anden måde at indsamle viden om religioner gennem kontakt med dens udøvere.
Et feltarbejde i gymnasiet kan give dig mulighed for at arbejde metodisk samt at samle ny viden om en religion. Det giver dig mulighed for at opleve religionen, som den dyrkes af sine udøvere og dermed få et andet indblik i religionen end den, du ofte møder i tekster fra den religiøse elite. Du møder og oplever religioner, hvor deres praksis og ritualer eller erfaringer og forståelser vil være i centrum.
Hvem skriver du til?
Du skal som altid i det, du laver i gymnasieskolen, formidle til en på samme niveau som dig. Det vil sige, at du skriver til nogen, som ved noget og du skal derfor ikke starte fra bunden, men det er samtidigt nogen, der ikke ved det hele – der skal forklares!
Hvordan laver du et feltarbejde
Feltarbejde handler om at iagttage og/eller interviewe religionsudøvere. Det kræver stort forarbejde at udføre et feltarbejde. Du skal have sat dig grundigt ind i religionen, du skal vide, hvad du vil have ud af dit feltarbejde og hvordan du vil gribe det an. Desuden er der efter feltarbejdet et stort arbejde med at bearbejde alle dine informationer, forklare dem og sætte dem ind i en faglig sammenhæng.
Iagttagelser: Du kan lave dig iagttagelsesskemaer som udgangspunkt for, hvad du skal lægge mærke til og notere dig på dit feltarbejde.
Interview: Det er nødvendigt at lave en interviewguide som forberedelse til dine interviews, så du har et klart formål med dit interview og ved hvilke informationer, du gerne vil have med fra dit feltarbejde.
Hvordan bedømmes et feltarbejde
Bedømmelsen afhænger af i hvilken sammenhæng, du laver dit feltarbejde. Det kan være en del at et forløb i din religionsundervisning, hvor din lærer har sat rammerne. Her vil du kunne bruge dit feltarbejde til meningsfulde perspektiveringer til eksamen, hvor den konkrete bedømmelse afhænger af, hvor relevant din perspektivering er.
Dit feltarbejde kan også indgå i større opgaver i din uddannelse følgende steder: KS-faggruppen på hf, dit projekt på religion B (både hf og stx) eller SRP på stx. Her kan dit feltarbejde udgøre den ’tekst’, du anvender i dit arbejde, og være det opgaven er bygget op om. Her vil bedømmelsen fokusere på din forståelse af dit materiale og din evne til at sætte det ind i en faglig (fx religionsfænomenologisk) sammenhæng.
Eksempler på feltarbejde
Der er mange muligheder. Du kan fx:
- Iagttage en hellig handling og notere dens forløb med alle de forskellige facetter. Efterfølgende skal du analysere handlingen ud fra din religionsfænomenologiske værkstøjskasse.
- Gennemføre interviews med religionsudøvere, der forklarer deres erfaringer med, forståelser af og/eller fortolkninger af deres religion og religiøse praksis.
- Analysere et helligsted og dets bygninger, billeder og genstande, evt. .en komparativ (sammenlignende) analyse
Feltrapport
Hvorfor skriver du en feltrapport?
Du laver en feltrapport i forbindelse med en feltundersøgelse for at bearbejde, dokumentere og formidle dine resultater.
Hvordan skriver du en feltrapport?
Du kan fremstille dine resultater på forskellige måder: enten som en PowerPoint eller som en sammenhængende skrivelse med klare fokuspunkter. I begge tilfælde skal du beskrive :
- Hvad har du undersøgt?
- Hvilke resultater er du nået frem til?
- Hvordan har du undersøgt dit emne? (metode)
- Hvilke forbehold kan tages over for resultaterne?
Hvordan vurderes din feltrapport?
Din besvarelse vurderes ud fra i hvilket omfang og på hvilken måde du har besvaret de fire fokuspunkter.
Metode i religion
Hvilke metoder bruger vi i religion?
Religionsvidenskab studerer med en ikke-konfessionel tilgang, hvordan religion kommer til udtryk i forskellige kulturelle traditioner.
Faget deler metoder med en mængde andre fag fra både det samfundsfaglige og det humanistiske hovedområde. Ofte afgør den aktuelle sag og empiri, hvilke/n metode/r der kan bruges.
Metodeafsnittet skal ikke være en teoretisk gennemgang af metoder i faget, men rumme skriftlige overvejelser om hvordan du konkret har arbejdet med og anvendt fagets metoder i forbindelse med din opgave.
Krav og forventninger til et metodeafsnit
- hvilke metoder/tilgange fra religionsfaget, du har brugt i forbindelse med sin konkrete sag
- hvordan du har brugt dem
- hvorfor du har valgt netop den eller disse metoder og metodernes stærke og svage sider
Derudover ønskes det, at det påpeges i analysen, hvor metoderne anvendes.
Metoder i religion | ||
Vi arbejder…: | Eksempel på hvordan vi arbejder med islam | Eksempel på hvordan vi arbejder med kristendommen |
religionsfænomenologisk: Når vi undersøger religiøse fænomener, fx myter eller ritualer, som findes på tværs af de forskellige religioner og kulturer. Vi taler i denne forbindelse om, hvad det er, der gør en myte til en myte. Religionsfænomenologi er fagets værktøjskasse. Når eleverne undersøger en religion, fx via en tekst, skal de kunne genkende og forklare de religionsfaglige fænomener (fx kunne se, at en tekst skildrer et overgangsritual) | Studiet af pilgrimsfærdens forløb og funktion | Studiet af dåbsritualets forløb og funktion |
Disse to eksempler viser, at fænomenologien er en komparativ disciplin: man skal kunne finde fænomenerne og sammenligne dem på tværs af religioner. Ved at bruge et religionsfænomenologisk begreb – ’overgangsritual’ – kan vi se, at der foregår noget ens i religionerne, selvom de er forskellige. | ||
religionshistorisk: Man kan ikke forstå religioners tilblivelse og udvikling uden at kende noget til den historiske kontekst. Alle religioner bygger på tidligere traditioner, som de dels plukker fra, dels forkaster noget fra. Så for at forstå religionens opståen og udvikling, er det vigtigt at kende forhistorien og hvilke historiske rammer, der sættes for religionen. | Fx kan man ikke forklare, hvorfor islam opstår i 600-tallet, uden at vide noget om datidens arabiske samfund og påvirkninger fra kristendom og jødedom. | Fx kan man ikke forstå Jesus’ gennemslagskraft uden at forstå jødedommens forventning om en messias (frelser). |
religionssociologisk: I religionssociologien fokuserer man på religiøse gruppers dynamikker, både gruppers interne forhold og forholdet til resten af verden. Her deler vi metode med socialpsykologi og samfundsfag. Man ser fx på årsager til at folk søger ind i en religion eller forlader den. Hvis man udfører et feltarbejde, er det især den religionssociologiske metode, man bruger, da man her ofte undersøger en religiøs gruppe. | Fx: undersøge, hvorfor unge muslimske mænd opsøger jihadiske grupper | Fx: undersøge, hvorfor der stadig er så mange medlemmer af den danske folkekirke i et sekulært samfund. |
religionspsykologisk: Med denne metode studeres individets personlige oplevelse med religion eller religiøse forestillinger og deres indflydelse på personens eget liv. Det kan også handle om kognitive teorier religion Her låner vi metode fra psykologi. | Fx undersøge muslimske sufiers oplevelse af sammensmeltning med det guddommelige i deres religiøse danse | Fx undersøge kristne mystikeres oplevelse af sammensmeltning med det guddommelige i bønnen. |
Igen et eksempel på et fænomen, der optræder på samme måde og med samme funktion på tværs af religionerne, nemlig ’mystik’ | ||
religionsfilosofisk: Filosofien stiller sig mange af de samme spørgsmål, som religionerne også stiller og besvarer, fx om ondskab eller om livets mening. Vi arbejder religionsfilosofisk, når vi beskæftiger os med tanker om og idealer for livet, hvor religion er afgørende, fx menneskesyn, virkelighedsopfattelse, religionskritik, etik mv. Det er religionsfilosofiens opgave både at analysere religionens påstande og diskutere gyldigheden af dem, som fx religionskritikken gør. | Fx undersøge islams begreb om menneskets grundlæggende ulydighed mod Gud | Fx undersøge kristendommens begreb om menneskets grundlæggende syndighed (arvesynd). |
Begge religioner har en fast forestilling om menneskets karakter og grundproblem | ||
Religion B
På B-niveau skal du ifølge læreplanen udarbejde et projekt. I projektet skal du vise, at du kan opfylde de faglige mål for religion B (kan findes i læreplanen, se 2.1). I projektet træner du den skriftlige formidling af dit arbejde med religionsvidenskabelige problemstillinger.
Hvem skriver du til?
Rapportens modtager skal tænkes at være én med samme eller større faglig forståelse end du selv, samt til censor og eksaminator.
Hvordan skriver du en projektrapport?
- Du vælger et nærmere afgrænset projektemne
- Du vælger opgaveformulering, der lægger op til, at du kan undersøge noget væsentligt inden for religionsfaget
- Du finder en religionsvidenskabelig teori, der passer til dit emne, og som kan bruges til at belyse din/e problemstilling/er
- Du skriver opgaven efter følgende model (modellen stammer fra “Religionsportalen “ af Poul Storgaard Mikkelsen på forlaget Systime.
Opbygning og indhold
Da rapporten kun må fylde max seks sider for én elev, er det vigtigt at du prioriterer dit stof og ikke har for mange omsvøb. Rapporten skal indeholde følgende:
Indledning med problemformulering
I dette afsnit introducerer du emnet og problemstillingen, det materiale opgaven primært bygger på samt din metode, dvs. hvordan du vil arbejde dig frem til en besvarelse af problemformuleringen.
Præsentation af materiale:
- Hvis det er tekster, er det så klassiske tekster eller nutidige, fortolkende tekster? Alternativer til tekster er fx billeder, genstande, dokumentarprogrammer
- Ser materialet på religionen fra en udefra eller indefra-vinkel?
- Repræsenterer materialet det religiøse ekspertniveau eller lægmandsniveau?
Præsentation af metode:
- Vil du analysere tekster?
- Vil du gennemføre en empirisk undersøgelse?
- Vil du sammenligne tekster fra den samme religion eller tekster fra forskellige religioner?
- Vil du analysere et bestemt religiøst fænomen ud fra religionsvidenskabelig teori – fx en bestemt påskeprocession ud fra van Genneps teori om overgangsritualer?
Et redegørende afsnit
Her skal kun inddrages viden som udgør en forudsætning for din analyse. Hvis du fx vil analysere en bestemt påskeprocession vha. Van Genneps teori om overgangsritualer, er du nødt til at redegøre for teorien.
Hvis du har valgt at analysere en bestemt teori, fx religionssociologien Durkheims syn på religioners funktion, kan du i afsnittet kort redegøre for religionssociologi og hvad Durkheim helt overordnet står for.
Et analyserende afsnit
Dette afsnit bør være projektopgavens ”tungeste” afsnit. Det er her du går i dybden med din undersøgelse af religiøse fænomener eller teorier, fx ved at bruge en analysemodel. Analysemodellen varierer, alt efter om materialet, der skal analyseres, er ritualer, tekster, genstande, bygningsværker eller billeder.
Husk det er din problemformulering, som angiver fokus i din analyse og dermed afgør, hvad der ud fra din opgave er vigtigt at arbejde med i teksten.
Et vurderende og perspektiverende afsnit.
Et vurderende afsnit er relevant, hvis resultatet af din analyse peger i forskellige retninger. Hvis du fx både har fremlagt aspekter der taler for, at moskeer fremmer og hæmmer integration, så har du brug for at vurdere disse aspekter i forhold til hinanden for at kunne besvare din problemformulering: fremmer eller hæmmer moskeer integration?
Et perspektiverende afsnit har til formål at sætte de teorier eller fænomener du har arbejdet med ind i en bredere sammenhæng. Fx ved at du sammenligner den teori eller det fænomen, du har undersøgt, med en anden lignende teori eller fænomen, fx Ninian Smart med Mirchea Eliade eller påskeprocessionen med Pilgrimsfærden til Mekka.
Konklusion
En kort opsummering af problemstilling og rapportens resultat i forhold til problemstillingen.
Litteraturliste
Materialerne på litteraturlisten opstilles i alfabetisk orden efter forfatterens efternavn, således:
Efternavn, fornavn: titel, forlag, årstal.
Fx Galal, Lise Paulsen: At være muslim i Danmark, Anis 2003.
Materiale fra nettet opgives ved præcis netadresse og dato for download.
(Se endvidere skriveguiden om formalia)
Hvordan bedømmes en projektrapport?
Projektrapporten bedømmes på:
- i hvor høj grad, den lever op til de faglige mål
- problemstillingens kompleksitet
- inddragelsen af teori
- om problemstillingen er besvaret fyldestgørende
- sproglig korrekthed
Inddragelse i eksamen
Projektet skal fremsendes til censor forud for den mundtlige eksamen. Herefter skal du præsentere den kort ved den mundtlige eksamen, og bedømmelsen af den indgår i den samlede eksamenskarakter.
Eksempler på et projekt
Det følgende eksempel er et projekt udarbejdet af en elev fra Risskov Gymnasium (bragt med forfatterens tilladelse).
Eksempel på projekt OBS: SKAL OPDATERES MED NYERE EKSEMPEL PÅ PROJEKT
Religion SRP
Religion kan både på C- og på B-niveau indgå i SRP. Dit andet fag skal i så fald være et studieretningsfag på A-niveau.
Alle fag kan komme på tale, men der vil ofte være tale om et A-fag som samfundsfag, engelsk eller evt. bioteknologi.
Læs mere om at skrive i religionsfaget på her på siden: Feltarbejde og / eller Projektet på B-niveau.
Ovenfor kan du læse nærmere om relevante metoder i religion.
Der er ikke en bestemt procentfordeling mellem fagene, uanset om religion indgår på C- eller B-niveau, men opgaveformuleringen skal være besvaret.
Eksempler på emner er utallige, men her blot et par eksempler:
- Civilreligion i USA (med religion og engelsk eller samfundsfag)
- Religions betydning for integration af flygtninge og indvandrere i Danmark (med religion C/B og samfundsfag A)
- CRISPR/Cas9 og etik (med religion C/B og biologi A)
- Reggaemusikkens historie (med religion C/B og musik A)