Kildekritik

Uanset hvornår der arbejdes med kilder i historie – om det er i en SRP- eller DHO-opgave, til daglig i timerne eller til en mundtlig eksamen – er det vigtigt altid at huske kildekritik! Kildekritik er en metode og fremgangsmåde, som har til formål at bestemme kildernes indhold og deres anvendelighed.

Historisk kildekritik kan i en simpel form formuleres som:

                           ”Hvem siger hvad til hvem, hvornår, hvordan og hvorfor?”

Her følger en række eksempler på relevante kildekritiske begreber som ofte vil være relevante i en analyse af historiske kilder:

Kontekst: Hvilken historisk sammenhæng er kilden blevet til i?
Kildetype: Hvilken form for materiale er der tale om?
Tid: Hvornår stammer kilden fra?
Afsender: Hvem står bag kilden?
Modtager(e): Hvem (i samtiden) er kilden henvendt til?
Indhold: Hvilken information indeholder kilden? Hvilket budskab?
Offentlig eller privat: Har kilden været tiltænkt offentliggørelse eller er det f.eks. et ”hemmeligt” brev.
Virkemidler: Hvordan formidles kildens budskab?
Tendens: Er kilden tendentiøs, dvs. præget af bestemte synspunkter?
Troværdighed: Er kilden det, den giver sig ud for at være? Er det en forfalskning, eller er den løgnagtig?
Levn og beretning: En kilde er altid et levn fra fortiden, men laver vi en levnsudnyttelse så fokuseres der især på det miljø hvor kilden er opstået. Anvendes kilden som beretning, så betragter vi den som noget, der beskriver en virkelighed ”uden for” kilden selv.

Det funktionelle kildebegreb: En kildes svar er altid afhængig af hvilke spørgsmål vi som historikere stiller. Derfor har historikerens person/samtid også altid indflydelse på hvilke svar kilden kan give os.