Biologi B
For senere at kunne repetere forsøgsresultater og for at få træning i skriftlig fremstilling skal alle forsøg beskrives og kommenteres. Det sker ved, at der under forsøgenes udførelse skrives en såkaldt laboratoriejournal, der skal indeholde præcise notater om forsøgets gang og måleresultater i overskuelige skemaer. Laboratoriejournalen skrives sideløbende med at forsøget udføres og færdiggøres umiddelbart efter forsøgets afslutning.
Du laver en biologijournal for at du senere (når forsøget måske er langt væk i hukommelsen) kan lave en rapport over et biologiforsøg.
Hvordan laver du en biologijournal?
Følgende regler bør følges, når journalen skrives:
- Journalerne skal opbevares til senere brug, så brug en bestemt mappe til opbevaring af dem. Ofte udleveres der fortrykte ark til brug ved journalskrivningen.
- Skriv alle relevante oplysninger og observationer ned under forsøgets udførelse. Tegn, tag billeder og notér hellere for meget end for lidt. Stol ikke på hukommelsen.
- Måleresultaterne nedskrives bedst i tabelform. Tabellen kan laves hjemme i forvejen, hvis øvelsesvejledningen er givet på forhånd. Ofte kan tabellen udvides med talkolonner, som beregnes ud fra de aflæste. Sæt derfor plads af til et tilstrækkeligt antal kolonner med det samme.
- Husk at få enhedsangivelser med overalt.
- Benyt et passende antal cifre. Hvis en måling har givet “21,0”, er det ikke korrekt at notere “21” i journalen. I biologiiundervisningen aflæses og angives størrelser oftest med 3 betydende cifre. Hvis det første ciffer er et 1-tal, kan man dog medtage 4 cifre.
Hvordan bedømmes en biologijournal?
En biologijournal er mest til dig selv til, hvis du skal have genopfrisket forsøget igen (f.eks. til eksamen) – så ingen ud over dig selv skal altså bedømme din journal. Nogle gange kan du dog komme ud for, at du skal aflevere en biologijournal til din biologilærer, som så bedømmer om du har opfyldt ovenstående kriterier godt nok.
Biologirapport
Formålet med at lave en biologirapport er, at man på en kort og præcis måde skal beskrive, analysere og vurdere resultaterne af et forsøg/undersøgelse, som man har gennemført enten i laboratoriet eller i naturen.
Hvem skriver du til?
Du skriver til en person, som er på det samme eller et højere fagligt niveau end dig selv. Det vil sige, at du skal benytte dig af et kort og præcist fagligt sprog og inddrage fagudtryk, hvor det er relevant.
En rapport er opbygget efter en fast disposition med en række afsnit. I det følgende kan du se den rækkefølge disse afsnit skal være i, og en redegørelse for indholdet i de enkelte afsnit. Husk altid at lave tydelige overgange mellem de enkelte afsnit v. h. a. overskrifter.
Forside
Forsiden eller øverst på første side skrives dit navn og klasse/holdbetegnelse samt afleveringstidspunkt.
Overskrift
Herefter kommeroverskriften/titlen på rapporten. Titlen skal være kort og præcis og henvise til et bestemt forsøg, fx: ”Fotosyntese hos vandpest”).
Indledning
Her kan du kort gøre rede for den viden, der ligger til grund for forsøget. Dette afsnit kan være kort eller langt eller evt. helt udelades. Aftales med din lærer.
Formål
Her skrives hvad eksperimentet/iagttagelsen skal belyse. Hvis der er flere delforsøg, kan formålene deles op i punkter. Formulér kort formålet eller formålene med forsøget.
Teori
Her gennemgås den relevante teori, der ligger til grund for at forstå baggrunden for forsøget. Relevante fagudtryk og biologiske sammenhænge forklares og formuleres. De teoretiske betragtninger kan ofte lægge op til en efterfølgende hypotese. Afsnittet kan evt. undlades, idet der kan henvises til sider i lærebogen. Aftales med din lærer.
Hypotese
Hypotese betyder antagelse om, hvad der vil ske. Hypotesen er altså det forventede resultat af forsøget. Skriv det som en påstand, der kan testes (fx: Ved fotosyntesen vil vandpest danne ilt). I nogle forsøg er en hypotese ikke mulig at lave, så må du springe den over.
Materialer
Her skrives en liste over alle de anvendte materialer.
Metode
Her beskrives, hvordan du har udført forsøget. Afsnittet skal være så omhyggeligt lavet, så enhver på dit faglige niveau kan udføre forsøget lige som du gjorde. Under metode er det en god idé at tegne. Det kan spare mange ord. Man kan også lave en punktopdelt oversigt. Husk at skrive, hvad der blev gjort anderledes end øvelsesvejledningen foreslog. Materiale- og metodeafsnittet kan sammenlignes med en kogebogsopskrift. Først ses, hvilke ingredienser, der indgår i retten og bagefter gennemgås, hvordan de skal blandes sammen og behandles.
Resultater
Resultaterne fra dit forsøg opstilles på en klar og overskuelig måde: Fx resultatkolonner, søjlediagrammer, kurver, lagkager eller tegninger. Beskriv også resultaterne med ord, men uden at gøre forsøg på at forklare dem.
Diskussion
Som overskriften på afsnittet siger, skal der her diskuteres, hvorfor resultaterne er som de er? Angiv forskellige årsager. Sammenhold med de forventede resultater (hypotesen). Er der forskel? Hvorfor? Hvorfor ikke? Dette afsnit er et af de mere interessante, fordi forfatteren her skal demonstrere sin tankevirksomhed. Hvis der er en vejledning, vil der ofte være et antal diskussionspunkter, som skal besvares. Diskussionen består altså i at give en fyldig besvarelse af disse punkter, som altså ikke skal besvares med ”ja” eller ”nej”, ”100%” eller lignende. Der skal gives en samlet argumentation med udgangspunkt i diskussionspunkterne. Diskussionsafsnittet er som regel det længste afsnit i en rapport, specielt hvis resultaterne er forbavsende. Brug bløde formuleringer såsom: Resultaterne kan tyde på; det antages, at. Husk at bruge relevante teoretiske termer og ord i din diskussion. Det er i din diskussion, at du diskuterer dig frem til den/de endelige konklusioner.
Fejlkilder/usikkerheder
Fejlkilder er fejl, der er eller kunne være begået. Det handler om faktorer eller forsøgsomstændigheder, som vil påvirke resultaterne i en bestemt retning. F.eks. ombyttede glas, skrevet forkert på etiketterne, slukket lys, hvor det skulle have været tændt osv. Ved usikkerhed tænkes der på måleresultaternes nøjagtighed. P.g.a. metoden eller de brugte apparaters konstruktion, kan resultaterne være behæftet med usikkerhed. Nedenstående eksempel illustrerer forskellen imellem usikkerheder og fejlkilder:
Forstil dig et gammeldags ur med to visere og Intet andet. Læreren spørger, hvad klokken uret? Tre elever svarer henholdsvis: 10.16, 10.17, 10.18. Alle har ret. Tiden kan ikke afgøres mere præcist, fordi uret er behæftet med usikkerhed. Et digitalur ville derimod kunne angive tiden med mindre usikkerhed f.eks. 10.17.53. Kan vi nu være helt sikre på, at klokken faktisk er 10.17.53? Nej, for nu kommer fejlkilderne. Digitaluret kan være stillet forkert i forhold til den sande tid. Uret kan gå forkert, batteriet være tømt eller aflæseren kan have set/sagt forkert.
Konklusion
Her skal du be- eller afkræfte din(e) hypotese(r). Hvis der er overensstemmelse, kan du bekræfte hypotesen, hvis ikke, må du afkræfte hypotesen. Skriv så i en sætning, hvad det er du be- eller afkræfter. Konklusionen hænger oftest sammen med forsøgets formål.
Litteraturliste
Angiv, hvilke bøger, tidsskrifter eller andre kilder du har anvendt i udarbejdelsen af rapporten.
Hvordan bedømmes en biologirapport?
Din lærer vurderer kvaliteten af din rapport ud fra følgende kriterier:
- Rapporten skal indeholde alle de afsnit, som er anført ovenfor.
- Indholdet skal være kortfattet og præcist, men samtidig dækkende.
- Alle resultater skal være med, og de skal analyseres og vurderes på et godt fagligt niveau.
- Der skal være en konklusion, som har dækning i resultaterne.
- Der skal laves en dækkende vurdering af de fejlkilder og usikkerheder som er relevante for forsøget.